Tilbagetrækningsreformens lovforslag er vedtaget

Fire lovforslag, der tilsammen udmønter tilbagetrækningsreformen, er blevet vedtaget med et bredt flertal i Folketinget. Som en del af reformen bliver efterlønsalderen hævet, efterlønsperioden bliver treårig, og efterlønssatsen sættes op, mens pensionsmodregningen skærpes. Fleksydelse og delpension ændres parallelt med efterlønnen, og der indføres seniorførtidspension.

Alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten har i dag vedtaget væsentlige ændringer af efterlønsordningen.

Hovedelementerne i ændringerne er:

• Efterlønsalderen bliver gradvist forhøjet fra 60 til 64 år.
• Efterlønsperioden bliver gradvist forkortet fra fem til tre år.
• Fradrag i efterlønnen for pensionsopsparinger bliver skærpet.

Ændringerne af efterlønsordningen er fuldt indfaset i 2023, hvor man kan gå på efterløn som 64-årig og modtage efterløn i tre år.

Da efterlønsreglerne bliver ændret væsentligt, får alle under 60 år, der har betalt til efterlønsordningen, mulighed for fra 2. april til og med 1. oktober 2012 at få deres efterlønsbidrag tilbage kontant og skattefrit. Har man fx indbetalt efterlønsbidrag i alle årene siden 1999, kan man få udbetalt cirka 67.000 kroner. Hvis man vælger den kontante udbetaling, melder man sig samtidig permanent ud af efterlønsordningen. 

Alle under 60 år, der har indbetalt efterlønsbidrag, bliver i perioden frem til april 2012 kontaktet af deres a-kasse med information om de nye regler og muligheden for at få deres efterlønsbidrag udbetalt. Det gælder også, selvom man ikke længere er medlem af en a-kasse.

Fleksydelsesordningen og delpensionsordningen ændres parallelt med efterlønsordningen.

Du kan læse mere om ordningerne på Borger.dk og på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.