Boligsikring

Boligsikring er boligstøtte til lejere, der ikke er pensionister. Førtidspensionister, som har fået tilkendt førtidspension efter den 1. januar 2003, kan også modtage boligsikring.

Grundlæggende betingelser

Boligsikring kan som udgangspunkt kun gives til lejere.

Der kan som udgangspunkt kun ydes boligstøtte til boliger med eget køkken. For at få boligsikring skal lejeren indsende en ansøgning til kommunen. Der ydes boligsikring fra den 1. i måneden efter, at ansøgningen er indgivet. Ved indflytning ydes boligsikring dog fra indflytningsdagen, hvis ansøgningen indgives inden en måned.

Boligsikring beregnes hovedsageligt ud fra husstandens indkomst og formue, antal børn, huslejens størrelse og boligens areal.

Der er særlige regler for boligsikring for førtidspensionister efter ny ordning (regler efter 1. januar 2003), for stærkt bevægelseshæmmede og for beboere i kollektive bofællesskaber.

Indkomst og formue

Samtlige husstandsmedlemmers indtægter indgår i beregningen. Også et eventuelt barns indtægter over et vist beløb (§ 8, stk. 4) medregnes.

Der medregnes de typer indkomster, der ifølge skattelovgivningen kaldes:

• Personlig indkomst - dvs. løn (fratrukket arbejdsmarkedsbidrag), uddannelsesstøtte, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, pension, honorarer, indtægt ved selvstændig virksomhed og lign.
• Positiv kapitalindkomst - dvs. summen af renteindtægter og renteudgifter mv. Renteud¬gifter, der overstiger renteindtægten, kan ikke fradrages i indkomsten.
• Aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr.
• Har husstanden formue over et vist beløb (§ 8 a, stk. 1), medregnes en procent del heraf i indkomsten.

Husleje

Boligsikring beregnes som udgangspunkt af den leje, der betales for boligen. Der ydes ikke boligsikring til udgifter, der betales ved siden af lejen, som for eksempel varme- eller antennebidrag.Huslejen skal dog forhøjes med særlige beløb per m², hvis:

• lejeren betaler for vandforbrug ud over lejen
• lejeren har pligt til at vedligeholde boligen helt eller delvist
• boligen opvarmes fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg (fjernvarme, naturgas m.v.)
• boligen opvarmes udelukkende med el eller gas, og den fulde varmeudgift betales udover lejen.

Hvis huslejen er væsentlig højere end, hvad der normalt betales for tilsvarende lejligheder, kan kommunen nedsætte beregningshuslejen til et lavere beløb. Kommunen kan også indbringe lejens størrelse for huslejenævnet.

Boligens størrelse

Boligsikring gives kun til et vist antal kvadratmeter. Er boligen større, indgår kun en del af huslejen i beregningen. Arealet opgøres som bruttoetagearealet, dvs. inkl. bl.a. adgangsarealer såsom trappeopgange.

For den 1. person i husstanden medregnes 65 m² - for hver af de følgende personer medregnes 20 m².Bor to personer for eksempel i en bolig på 100 m², medregnes kun 85/100 af huslejen, når boligsikringen skal beregnes.

Beregning af boligsikring

Boligsikring beregnes som forskellen mellem en andel af lejen og en andel af indkomsten. Huslejeandelen er 60 pct. af lejen. Indkomstandelen udgør 18 pct. af husstandens indkomst over et grænsebeløb (§ 22, stk. 1).

Hvis der er børn i husstanden, forøges grænsebeløbet med et vist beløb (§ 22, stk. 1) for hvert barn fra det 2. til det 4. barn. Er der kun ét barn i husstanden, forøges grænsebeløbet ikke.

En boligsikringsmodtager skal dog altid betale et vist beløb af huslejen selv (§ 22, stk. 2).

Er der ikke børn under 18 år i husstanden, kan boligsikringen uanset indkomst ikke være højere end 15 pct. af huslejen.

Maksimum- og minimumbeløb

Der er fastsat et maksimum for størrelsen af huslejen, som der kan gives boligsikring til (§ 14, stk. 1). Dette maksimum forhøjes med 5 pct. for hvert barn i husstanden op til 4 børn.

Der er fastsat et maksimumbeløb for, hvor meget en enkelt husstand højst kan modtage i boligsikring (§ 23, stk. 1).

Der er fastsat et minimum for hvor stor boligsikringen skal være, før den kommer til udbetaling (§§ 33, 34).

Regulering af beløb

De forskellige beløb i loven, for eksempel grænsebeløbet for indkomst, egenbetaling m.v., reguleres én gang årligt den 1. januar.

Man kan altid se de aktuelle satser i Beskæftigelsesministeriets vejledning om regulering af satser efter lov om social pension, der udsendes én gang årligt.

Den endelige beregning til brug for udbetaling af boligsikring foretages af kommunen.

Det er imidlertid muligt selv at foretage en foreløbig beregning af boligsikring på borger.dk, se link i højre side.

Særregler for førtidspensionister og for stærkt bevægelseshæmmede

For førtidspensionister på ny ordning (regler efter 1. januar 2003) samt stærkt bevægelseshæmmede, der bor i en egnet bolig herfor, gælder særligt:

• Der kan også ydes boligsikring til ejer- og andelsboliger. Boligsikringen ydes i disse tilfælde som lån.
• Boligsikringen kan godt overstige 15 pct. af lejen, selv om der ikke er børn i husstanden.

For stærkt bevægelseshæmmede, der bor i en egnet bolig herfor, gælder herudover:

• Arealgrænsen på 65 m² forøges med 10 m².
• Maksimum for leje og boligsikring forhøjes med 50 pct.

For stærkt bevægelseshæmmede, der anvises en egnet almen bolig af kommunen, gælder maksimumbeløbene ikke.

Særregler for kollektive bofællesskaber

Ved et kollektivt bofællesskab forstås at beboerne deles om en bolig med et fælles køkken uden særskilt køkken til den enkelte beboer.

Beboere i kollektive bofællesskaber kan i visse tilfælde få boligstøtte til den enkeltes husleje.De væsentligste betingelser herfor er, at:

• bofællesskabet har mindst 5 beboere
• den fælles bolig har et værelse mere end antallet af beboere
• alle beboerne er anvist på grund af et særligt socialt behov, eller alle er fyldt 55 år, eller bofællesskabet er et alment bofællesskab.

Udbetaling og administration

Kommunen foretager beregning og udbetaling af boligsikring. Boligsikring kan udbetales enten til lejeren eller direkte til udlejeren. Udbetaling til udlejeren kan især være praktisk ved større udlejere som for eksempel almene boligorganisationer.

Oplysningspligt, omregning og tilbagebetaling

Boligsikring gives som tilskud. Dvs., at boligsikringen ikke skal betales tilbage, medmindre at den har været beregnet på et forkert grundlag.

Boligsikring skal omregnes i løbet af året ved ændret husleje, ændret husstandssammensætning eller væsentlige indkomstændringer.

Boligsikringsmodtageren har derfor pligt til at give meddelelse til kommunens boligstøtteforvaltning, hvis der i løbet af året sker ændringer i husstandens forhold, som medfører nedsættelse eller bortfald af boligsikringen. Viser det sig, at der har været ændringer i husstandens forhold, som boligsikringsmodtageren ikke har oplyst om, kan det betyde, at for meget udbetalt boligsikring skal tilbagebetales.

Hvis det efter kalenderårets udløb viser sig, at husstandsindkomsten er steget mindst 21.000 kr. i forhold til det anvendte beregningsgrundlag, og indkomststigningen ikke fuldt ud er oplyst til kommunen, skal der dog som udgangspunkt altid tilbagebetales.

Alle voksne husstandsmedlemmer hæfter for tilbagebetalingen.

---