Primær navigation
- Pension
- Efterløn og ydelser
- Internationalt
- Ferie og fonde
- Tilsyn og kontrol
- Regler og tal
- Om Pensionsstyrelsen
Boligydelse kan udbetales, hvis der i husstanden er en folkepensionist eller en førtidspensionist på gammel ordning (regler indtil 1. januar 2003).
For at få boligydelse skal pensionisten indsende en ansøgning til kommunen. Der ydes boligydelse fra den 1. i måneden, efter at ansøgningen er indgivet. Ved indflytning ydes boligydelse dog fra indflytningsdagen, hvis ansøgningen indgives inden en måned.
Boligydelse kan ydes til alle boligtyper.
Der kan som udgangspunkt kun ydes boligydelse til boliger med eget køkken. Det gælder dog ikke for visse ældreboliger og for kollektive bofællesskaber.
Boligydelse beregnes hovedsageligt ud fra husstandens indkomst og formue, antal børn, boligudgiftens størrelse og boligens areal.
Samtlige husstandsmedlemmers indtægter indgår i beregningen. Også et eventuelt barns indtægter over et vist beløb (§ 8, stk. 4) medregnes.
Der medregnes de typer indkomster, der ifølge skattelovgivningen kaldes:
Har husstanden formue over et vist beløb (§ 8 a, stk. 1), medregnes en procentdel heraf i indkomsten.
Boligydelse i lejeboliger beregnes som udgangspunkt af den leje, der betales for boligen. Der ydes ikke boligydelse til udgifter, der betales ved siden af lejen, såsom varme- eller antennebidrag. Det samme gælder i andelsboliger.
Huslejen skal dog forhøjes med særlige beløb per m², hvis:
Hvis huslejen er væsentlig højere end, hvad der normalt betales for tilsvarende lejligheder, kan kommunen nedsætte beregningshuslejen til et lavere beløb. For lejeboliger kan kommunen også indbringe lejens størrelse for huslejenævnet.
Boligydelse til ejere af parcelhuse, ejerlejligheder og andre typer ejerboliger beregnes ud fra de udgifter, der er forbundet med boligen. Der medregnes normalt 80 pct. af renter og afdrag på lån i boligen. Dertil kommer ejendomsskatter, ejendomsværdiskat, vej- og kloakbidrag, samt et standardbeløb for udgifter til vedligeholdelse. Eventuelle lejeindtægter trækkes fra boligudgiften.
Boligydelse gives kun til et vist antal kvadratmeter. Er boligen større, indgår kun en del af boligudgiften i beregningen. Arealet opgøres som bruttoetageareal, dvs. bl.a. inkl. adgangsarealer såsom trappeopgange.For den 1. person i husstanden medregnes 65 m² - for hver af de følgende personer medregnes 20 m².Bor to personer for eksempel i en bolig på 100 m², medregnes kun 85/100 af boligudgiften, når boligydelsen skal beregnes.
Hvis en stærkt bevægelseshæmmet bor i en bolig, der er velegnet for bevægel¬seshæmmede, gives dog støtte til 75 m² for den før¬ste person i husstanden.
Hvis en pensionist bliver alene, fordi ægtefællen (eller en samlever gennem længere tid) dør eller kommer på plejehjem eller i plejebolig, kan der ydes boligydelse til samme areal som før dødsfaldet eller flytningen til plejehjem eller plejebolig.
Boligydelse beregnes som forskellen mellem en andel af boligudgiften og en andel af indkomsten. Huslejeandelen er 75 pct. af boligudgiften efter et tillæg (§ 21, stk. 1). Indkomstandelen udgør 22,5 pct. af husstandens indkomst over et grænsebeløb (§ 21, stk. 1).
Hvis der er børn i husstanden, forøges grænsebeløbet med et vist beløb (§ 21, stk. 1) for hvert barn fra det 2. til det 4. barn. Er der kun et barn i husstanden, forøges grænsebeløbet ikke.En boligydelsesmodtager skal dog altid betale et vist beløb af boligudgiften selv (§ 21, stk. 2) og mindst 11 pct. af husstandsindkomsten.
Der er fastsat et maksimum for størrelsen af boligudgiften, som der kan gives boligydelse til (§ 14, stk. 1). Dette maksimum forhøjes med 5 pct. for hvert barn i husstanden op til 4 børn.Der er fastsat et maksimumbeløb for, hvor meget en enkelt husstand højst kan modtage i boligydelse (§ 23, stk. 1).
Maksimumbeløbene gælder ikke, hvis boligydelsesmodtageren er anvist en almen bolig af kommunen.Maksimumbeløbene forhøjes med 50 pct., hvis en stærkt bevægelses¬hæm¬met har en bolig, der er egnet for en bevægelseshæmmet.
Der er fastsat et minimumsbeløb for, hvor stor boligydelsen skal være, før den kommer til udbetaling (§§ 33, 34).
De forskellige beløb i loven, for eksempel grænsebeløb for indkomst og egenbetaling, reguleres én gang årligt den 1. januar.
Man kan altid se de aktuelle satser i Beskæftigelsesministeriets vejledning om regulering af satser efter lov om social pension m.v., der udsendes én gang årligt.
Den endelige beregning til brug for udbetaling af boligydelse foretages af kommunen. Det er dog muligt at foretage en foreløbig beregning af boligydelsen på borger.dk.
Beregn din boligstøtte på borger.dk (nyt vindue)
Boligydelse til lejere ydes som et tilskud - dvs., at boligydelsen ikke skal betales tilbage, medmindre den har været beregnet på et forkert grundlag.
Til andelsboliger og ejerboliger ydes hele boligydelsen som lån, der skal betales tilbage ved fraflytning eller salg af boligen. Uanset om der er tale om andelsbolig eller ejerbolig, skal pensionisten underskrive en gældserklæring. Hvis der er tale om en ejerbolig, skal der endvidere tinglyses et pantebrev i boligen til sikkerhed for lånet.
Hvis man uafbrudt har modtaget boligydelse til den nuværende andelsbolig fra før 1. juni 2008, udbetales 40 pct. af boligydelsen som et tilskud, som ikke skal betales tilbage.
Ved et kollektivt bofællesskab forstås, at beboerne deles om en bolig med et fælles køkken uden særskilt køkken til den enkelte beboer.
Beboere i kollektive bofællesskaber kan i visse tilfælde få boligstøtte til den enkeltes husleje.De væsentligste betingelser herfor er at:
Kommunen foretager beregning og udbetaling af boligydelse. Boligydelse til lejere kan udbetales enten til lejeren eller direkte til udlejeren. Udbetaling til udlejeren kan især være praktisk ved større udlejere som for eksempel almene boligorganisationer.
Boligydelse til ejere og andelshavere udbetales til pensionisten.
Boligydelse skal omregnes i løbet af året ved ændret boligudgift, ændret husstandssammensætning eller væsentlige indkomstændringer.
Pensionisten har derfor pligt til at give meddelelse til kommunens boligstøtteforvaltning, hvis der i løbet af året sker ændringer i husstandens forhold, som medfører nedsættelse eller bortfald af boligydelsen. Viser det sig, at der har været ændringer i husstandens forhold, som pensionisten ikke har oplyst om, kan det betyde, at for meget udbetalt boligydelse skal tilbagebetales.
Hvis det efter kalenderårets udløb viser sig, at husstandsindkomsten er steget med et vist beløb (§ 47, stk. 1) i forhold til det anvendte beregningsgrundlag, og indkomststigningen ikke fuldt ud er oplyst til kommunen, skal der dog som udgangspunkt altid tilbagebetales.
Alle voksne husstandsmedlemmer hæfter for tilbagebetalingen.
Kontaktinformation
Genveje