Lån til beboerindskud

Lån til beboerindskud ydes som udgangspunkt kun til almene boliger og visse ældreboliger. For flygtninge og enkelte andre persongrupper kan lån dog også ydes til andre boliger.

Grundlæggende betingelser for lån til beboerindskud

• Der skal indgives en ansøgning til kommunen.
• Som hovedregel kan der kun ydes lån til beboerindskud ved indflytning i almene boliger.
• Lejligheden eller enkeltværelset skal være taget i brug første gang den 1. april 1964 eller senere.
• Der ydes som udgangspunkt kun lån til beboerindskud, der er en del af byggeriets finansiering, men ikke til et eventuelt depositum eller forudbetalt leje.
• Kommunen skal som hovedregel yde lån – såkaldt ”pligtlån” – hvis husstandsindkomsten ligger under en bestemt grænse.
• Ansøgeren skal have behov for lånet.

Boligens art 

Beboerindskudslån kan som udgangspunkt ydes til indflytning i følgende byggeri:

• byggeri omfattet af lov om almene boliger
• ejendomme der tilhører almennyttige institutioner, hvor der til opførelsen er bevilget statsstøtte efter lov om boligbyggeri kap. 12, eller tidligere boligbyggerilove
• friplejeboliger efter lov om friplejeboliger
• ældreboliger, der er indrettet i henhold til den tidligere gældende lov om boliger for ældre og personer med handicap
• boliger opført med støtte efter kap. 12 a i lov om boligbyggeri
  Der kan ydes lån til såvel lejligheder som enkeltværelser uden køkken. Dog kan der ikke ydes lån til ungdomsboliger uden eget køkken.

Indkomst

Det er en betingelse for, at kommunen skal yde lån til en lejlighed, at husstandsindkomsten ikke overstiger et beløb, der svarer til den samlede pension, som et folkepensionistægtepar kan få i grundbeløb og pensionstillæg + 5 pct. (§ 56). Dette beløb forhøjes med et vist beløb (§ 56) for hvert barn til og med 4 børn.

Ved beboerindskudslån til enkeltværelser, er det en betingelse, for at kommunen skal yde lån, at husstandsindkomsten ikke overstiger et beløb, der svarer til det beløb, som en enlig pensionist kan få i grundbeløb og pensionstillæg + 5 pct. (§ 56). Dette beløb forhøjes med et vist beløb (§ 56) for hvert barn til og med 4 børn.

Indkomsttyper

Der medregnes de typer indkomster, der ifølge skattelovgivningen kaldes:

• Personlig indkomst - dvs. løn (fratrukket arbejdsmarkedsbidrag), uddannelsesstøtte, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, pension, honorarer, indtægt ved selvstændig virksomhed og lign.
• Positiv kapitalindkomst - dvs. renteindtægter mv. Renteud¬gifter, der overstiger renteindtægten, kan ikke fradrages i indkomsten
• Aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til et vist beløb.

Som udgangspunkt opgøres husstandsindkomsten i forbindelse med beboerindskudslån på samme måde, som ved beregning af løbende boligstøtte (boligydelse og boligsikring). Det betyder for eksempel, at hvis husstanden har formue over et vist beløb (§ 8 a, stk. 1), medregnes en procentdel heraf i indkomsten. Til gengæld medtages eventuel supplerende pensionsydelse i husstandsindkomsten i forbindelse med beboerindskudslån, mens der ses bort fra denne indkomsttype i forbindelse med løbende boligstøtte.

Betingelser for at afslå lån

Selvom de almindelige betingelser for ydelse af lån er opfyldt, kan kommunen alligevel give afslag.

Det kan først og fremmest ske, hvis ansøgeren efter en samlet vurdering ikke har behov for lånet.

Dette vil typisk være tilfældet, hvis ansøgeren har tilstrækkelig formue til at betale indskuddet, eller hvis indtægten kun rent midlertidigt ligger under indkomstgrænsen.

Et andet eksempel er, hvis ansøgeren allerede bor i en tilfredsstillende bolig i samme kommune eller byområde.

Kommunen kan også give afslag i følgende tilfælde:

• Lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, og kommunen afslår at yde boligsikring eller boligydelse til den løbende leje.
• Ansøgeren har ikke afviklet gæld på tidligere beboerindskudslån.

Lån i andre tilfælde: "Frivillige lån"

Hvis betingelserne om indkomst ikke er opfyldt, kan kommunen alligevel yde beboerindskudslån eller garantere for lån. Dette kaldes frivillige lån.

Disse lån kan ydes til indflytning i de samme typer bolig som nævnt ovenfor samt til almene boliger i øvrigt uanset ibrugtagningstidspunkt.

Kommunen bestemmer selv i hvilke tilfælde, kommunen vil yde sådanne lån.

Kommunens betingelser skal være i overensstemmelse med almindelige retsprincipper, som for eksempel ligebehandling og forbud mod diskrimination.

Udbetaling

Lånet udbetales til udlejer.

Forrentning og tilbagebetaling

Man skal ikke betale renter eller afdrag de første 5 år. Derefter skal lånet betales tilbage i løbet af 10 år. Lånet forrentes med 4,5 pct. af restgælden.

Hvis indkomstens størrelse eller væsentligt ændrede forhold i øvrigt måtte tale for det, kan kommunen

• lade rente- og afdragsfrihed ophøre
• afdraget over kortere tid
• forlange lånet indfriet med 12 måneders varsel.

Kommunen kan efter en konkret vurdering beslutte at forlænge perioden med rente- og afdragsfrihed, hvis de økonomiske forhold i særlig grad taler for det.

Ved lejemålets ophør forfalder hele lånet og påløbne renter til betaling. Dette gælder dog ikke, hvis en ægtefælle eller et husstandsmedlem overtager lejemålet.

Særregler for kollektive bofællesskaber og unge uddannelsessøgende

Kommunen skal også yde lån efter reglerne om enkeltværelser til borgere, der bor i kollektive bofællesskaber i almene boliger m.v. De grundlæggende betingelser er:

• bofællesskabet har mindst 5 beboere
• den fælles bolig har et værelse mere end antallet af beboere
• alle beboerne er anvist på grund af et særligt socialt behov, eller alle er fyldt 55 år, eller bofællesskabet er et alment bofællesskab

Lånet ydes til en ligelig andel af det samlede beboerindskud.

Unge uddannelsessøgende, der i fællesskab lejer en almen bolig, kan også få lån efter reglerne om enkeltværelser. Betingelserne er:

• Der skal mindst være 3 personer der bor sammen.
• Lejligheden skal være på mindst 3 værelser.
• Der skal være tale om unge under uddannelse, eller unge, der har et særligt behov for at bo samme.n

Beboerindskudslånet ydes til enkelte unges forholdsmæssige del af beboerindskuddet.

Det er den enkelte unges indkomstforhold, der er afgørende for, om lånet kan ydes.

Ustøttede plejeboliger

Hvis de almindelige betingelser i øvrigt er opfyldt, skal kommunen yde lån til betaling af depositum i:

• ustøttede almene plejeboliger
• ustøttede private plejeboliger

Andre boliger

I ganske særlige tilfælde kan der ydes lån til forudbetaling af leje, indskud eller depositum el. lign.. Det gælder:

• Hvis kommunen har købt anvisningsret efter lov om kommunal anvisningsret og anviser en person en bolig i privat udlejningsbyggeri.
• Hvis kommunen anviser til en andelsbolig i en privat andelsboligforening efter lov om private andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.

Lånets størrelse kan ikke overstige 6 måneders leje.

I øvrigt gælder de samme betingelser som for andre boligindskudslån.

Kommunen skal yde indkomstuafhængige rente- og afdragsfrie lån, hvis en person skal fraflytte sin lejebolig på grund af ekspropriation og har ret til flyttegodtgørelse.

Kommunen kan yde lån eller garanti for lån til depositum, forudbetalt leje eller boligandel, hvis en husstand skal rømme en beboelseslejlighed i forbindelse med byfornyelse.

Flygtninge

Der gælder en række særregler for flygtninge m.v., der søger om boligstøtte indenfor de første 3 år, efter at de har fået opholdstilladelse.

Det drejer sig særligt om følgende:

• Der kan ydes beboerindskudslån til indflytning i alment byggeri m.v., uanset hvornår lejligheden første gang er taget i brug.
• Lån til forudbetaling af leje, depositum og lign. kan også ydes ved indflytning i privat udlejningsbyggeri.
• Lånet kan ikke overstige 6 måneders leje.
• Hvis flygtningen får lån til indflytning i privat udlejningsbyggeri, kan udlejeren kræve, at kommunen stiller garanti for lejerens forpligtelse til at istandsætte lejligheden ved fraflytning.

---