Primær navigation
- Pension
- Efterløn og ydelser
- Internationalt
- Ferie og fonde
- Tilsyn og kontrol
- Regler og tal
- Om Pensionsstyrelsen
Ansøgning om hjælp, herunder lån, skal gives til kommunen senest seks måneder efter dødsfaldet.
For at få hjælp, skal den pågældende bo her i landet og i de seneste tre år have boet på fælles bopæl i Danmark i et ægteskabslignende forhold med afdøde.
Kravet om bopæl her i landet fraviges dog for personer, der efter EF-forordning nr. 1408/71 afsnit II er omfattet af dansk lovgivning.
Efterlevelseshjælpen er et engangsbeløb, der afhænger af størrelsen af den beregnede årsindtægt for den efterlevende. Det maksimale beløb er 13.064 kr. (2011) ved en årsindtægt under 215.080 kr. (se vejledningen).
Hjælpen er skattepligtig (se dog i bekendtgørelsen om udbetaling af lån), og der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag mv. Hjælpen indgår ikke i beregning af kontanthjælp.
Efterlevelseshjælp er afhængig af indtægt og formue og fastsættes ud fra den efterlevendes beregnede årsindtægt. I den beregnede årsindtægt indgår også et tillæg beregnet på grundlag af den efterlevendes formue og formuerettigheder, der overstiger et vist niveau. I forbindelse med fastsættelse af formuetillægget har det betydning, om der skal ske skifte eller ej.
Hjælpen udbetales snarest muligt efter ansøgningen. Hjælpen udbetales endeligt, men kan i visse tilfælde udbetales a conto. reglerne om tilbagebetaling i lov om aktiv socialpolitik (§§ 91-95), finder ikke anvendelse, med mindre, der er tale om svig.
For visse persongrupper, kan der yderligere ydes hjælp i form af lån. Lånebeløbet opgøres efter særlige regler. Lånemuligheden gælder for personer, der er omfattet af reglerne i lov om lån til betaling af ejendomsskatter. Dvs. efterlevende pensionister, delpensionister eller efterlønsmodtagere, hvis formue og formuerettigheder består af fast ejendom, der tjener til familiens bolig.
Støttebeløb, indtægts- og formuegrænser reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten. Staten refunderer 50 procent af kommunens udgifter til efterlevelseshjælp. Det gælder også lån.
Kontaktinformation
Genveje