Primær navigation
- Pension
- Efterløn og ydelser
- Internationalt
- Ferie og fonde
- Tilsyn og kontrol
- Regler og tal
- Om Pensionsstyrelsen
Du kan få et blåt sygesikringskort, hvis du allerede er sygeforsikret i dit bopælsland for dansk regning, dvs. at du har fået en blanket E121DK, som er blevet påtegnet af myndighederne i dit bopælsland.
Betingelserne for at få en blanket E121DK og et blåt sygesikringskort er:
Med det blå sygesikringskort har du ret til den sygehjælp, der bliver nødvendig, hvis du midlertidigt opholder dig i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, herunder i Danmark. Dvs., at behovet for sygehjælp opstår under opholdet.
Hvis du får brug for sygehjælp, skal du vise det blå EU-sygesikringskort.
Du får sygehjælpen på samme vilkår som borgerne i det land, du opholder dig midlertidigt i. Derfor skal du følge samme procedurer og betale samme egenandel som personer, der er sygesikret i landet.
Dine familiemedlemmer har også mulighed for at få et blåt sygesikringskort.
Der er indgået en særlig aftale mellem de nordiske lande om ikke at anvende blanket E121DK. Det vil sige, at du kan få et blåt sygesikringskort, selvom du ikke har fået udstedt en blanket E121DK, og hvis du i øvrigt opfylder betingelserne, som er beskrevet ovenfor.
Hvis du flytter tilbage til Danmark, er det vigtigt, at du oplyser Pensionsstyrelsen om, at du er flyttet, og at du har været sygeforsikret for dansk regning (Dvs., at du har haft en blanket E121DK og/eller et blåt sygesikringskort).
Hvis du er dansk pensionist og er bosat uden for EU/EØS og Schweiz, skal du selv sørge for sygeforsikring.
Borger.dk om bestilling af det blå EU-sygesikringskort (nyt vindue)
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om det blå EU-sygesikringskort (nyt vindue)
Belgien, Bulgarien, Cypern (den græske del), Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Nederlandene, Irland, Island, Italien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. Schweiz har en gensidig aftale med disse lande.
Pensionsstyrelsen
International Førtidspension og Udenlandsk Pension
Njalsgade 72 C
DK-2300 København S
International førtidspension: tlf. +45 33 95 50 03
Udenlandsk pension: tlf. +45 33 95 50 04
E-mail: penst@penst.dk
Kontaktinformation
Genveje