Primær navigation
- Pension
- Efterløn og ydelser
- Internationalt
- Ferie og fonde
- Tilsyn og kontrol
- Regler og tal
- Om Pensionsstyrelsen
Elever fra erhvervsskolerne, der som led i uddannelsen skal i lønnet erhvervspraktik i Tyskland, kan under visse betingelser bevare ret til dansk social sikring. Erhvervsskolen skal udfylde og sende spørgeskemaet til brug for afgørelse om social sikring til Pensionsstyrelsen. Erhversskolen skal samtidig sørge for at underrette eleven om dette.
Skemaet ligger i højre side.
Ansatte i offentlig institution i Danmark, som skal arbejde i udlandet for denne institution, har som udgangspunkt ikke brug en afgørelse om dansk social sikring. Personen er omfattet af de danske regler om social sikring uanset hvor i EU-området, personen arbejder og/eller bor, så længe der ikke er tale om ansættelse hos andre arbejdsgivere.
Hvis personen alligevel bliver bedt om bevis på dansk social sikring, skal han/hun sende spørgeskemaet til brug for afgørelse om social sikring til Pensionsstyrelsen.
Hvis en person, som bor i Danmark, er ansat i en offentlig institution i Danmark og samtidig arbejder i et andet EU-land eller i flere EU-lande for en anden arbejdsgiver med hjemsted i et andet EU-land, skal personen udfylde og sende spørgeskemaet til brug for afgørelse om social sikring til Pensionsstyrelsen. Det samme gælder, hvis personen ved siden af sin ansættelse i en offentlig institution i Danmark også udfører selvstændig virksomhed i et andet EU-land eller i flere EU-lande.
Hvis en person, som ikke bor i Danmark, er ansat i en offentlig institution i Danmark, og samtidig arbejder i et andet EU-land eller i flere EU-lande for en anden arbejdsgiver med hjemsted i et andet EU-land, skal personen ikke sende spørgeskemaet til Pensionsstyrelsen, men kontakte myndighederne i det land, hvor han/hun bor. Det samme gælder, hvis personen ved siden af sin ansættelse i en offentlig institution i Danmark også udfører selvstændig virksomhed i et andet EU-land eller i flere EU-lande.
Skemaet ligger i højre side.
Belgien, Bulgarien, Cypern (den græske del), Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Nederlandene, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.
Pensionsstyrelsen
International Social Sikring
Njalsgade 72 C
DK-2300 København S
Tlf.: +45 33 95 50 01
E-mail: iss@penst.dk
Kontaktinformation
Genveje