??Skip navigation??


Service navigation


Skatteregler for betaling af bidrag til social sikring i udlandet

Du skal kontakte dine skattemyndigheder i Danmark, hvis du er socialt sikret i et andet land og derfor vil have fradrag i din skattepligtige indkomst i Danmark.

Situationen vil typisk opstå, hvis du er ansat af en dansk arbejdsgiver og bor eller flytter til fx Sverige, men fortsætter med at arbejde i Danmark. Hvis du tager et bijob i Sverige, vil du blive omfattet af social sikring i Sverige. Din danske arbejdsgiver skal derfor indbetale sociale sikringsbidrag i Sverige.

Du og din arbejdsgiver kan indgå en aftale om, at du forpligter dig til selv at indbetale sociale sikringsbidrag i det land, hvor du bor. Til gengæld opnår du altså et fradrag i din danske indkomstskat. Der er ikke nogen formkrav til aftalen ud over, at du og din arbejdsgiver skal indgå en aftale. Det skal fremgå af aftalen, at du er indforstået med, at du skal opfylde de forpligtelser om betaling af bidrag, som din arbejdsgiver normalt skulle stå for.

Normalt skal din arbejdsgiver sørge for at underrette den rette myndighed i dit bopælsland om aftalen.

Hvis du bor i Tyskland

Du skal underrette både den lokale sygekasse og arbejdsskadeforsikringsinstitution (Berufsgenossenschaft) om aftalen, hvis du bor i Tyskland. Bemærk dog, at aftalen i forhold til Tyskland ikke fritager din arbejdsgiver for at hæfte for bidragene, hvis du ikke betaler.

Hvis du bor i Sverige

Du skal underrette det lokale skatteverk om, at du har lavet en aftale med din arbejdsgiver om indbetaling af sociale sikringsbidrag, hvis du bor i Sverige. Her vil indbetalingen blive opkrævet via skatten. Skatteverket har dog ikke mulighed for at rette kravet mod din arbejdsgiver, hvis du ikke kan betale bidragene via skatten


Sidst opdateret d. 04.10.2011

Kontaktinformation

Pensionsstyrelsen
|
Njalsgade 72 C
|
DK-2300 København S

Tlf.: +45 33 95 50 00
| |
EAN: 5798 000 354 814
|
CVR: 19534081

Genveje