??Skip navigation??


Service navigation


Nye regler fra 1. maj om dansk social sikring i EU

22.04.2010

Ændringerne har især betydning ved midlertidigt arbejde i udlandet. Vi beskriver konsekvenserne af de nye regler i to vejledninger.

Forordningen sikrer koordinering af medlemslandenes sociale sikringsydelser, så man undgår, at personer, der flytter bopæl eller beskæftigelse inden for EU, mister sociale rettigheder.

Forordning 883/04 afløser 1408/71 - med undtagelser

Fra den 1. maj 2010 finder EF-forordning 883/04 om social sikring og gennemførselsforordning 987/09 anvendelse i EU.

Reglerne kommer indtil videre ikke til at gælde for Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. For disse lande vil de hidtidige koordineringsregler om social sikring i EF-forordning 1408/71 og gennemførselsforordning 574/72 fortsat gælde. Det skyldes, at disse lande, som ikke er medlemmer af EU, ikke har tilsluttet sig forordningen endnu.

Hvilke konsekvenser har den ny forordning?

Ikke alle borgere og virksomheder, som er eller vil komme i kontakt med Pensionsstyrelsen, vil blive berørt af, at den ny forordning nu finder anvendelse. Men særligt for så vidt angår lovvalg ved udstationering og arbejde i flere lande samt kompetencen inden for sygesikring for pensionister, vil der være visse ændringer i sagsbehandlingen.

Vejledninger

Vi beskriver konsekvenserne af de nye regler i to vejledninger. Del I omhandler de generelle regler, og del II omhandler reglerne om blandt andet lovvalg.

Vejledning om EF-regler om social sikring (forordn. 883/04), Del I (nyt vindue)

Vejledning om EF-regler om social sikring (forordn. 883/04, Del II (nyt vindue)

Vi tilstræber desuden at oplyse mere om de nye regler her på hjemmesiden i den kommende tid.

Indenrigs- og Sundshedsministeriet udgiver i samarbejde med Pensionsstyrelsen et nyhedsbrev om international social sikring.

Nyhedsbrev om international social sikring, marts 2010 (nyt vindue)

Vær opmærksom på ændringer i brugen af blanketter ved midlertidigt arbejde i udlandet

At de nye regler ikke gælder alle EU/EØS-lande bevirker, at arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende skal være opmærksomme på, hvilken blanket der skal bruges ved ansøgning om dansk social sikring under midlertidigt arbejde i udlandet. Vi vejleder dig om dette på denne side:

Dansk social sikring i udlandet - blanketter

Hvorfor en ny forordning? 

Den ny forordning bygger videre på den tidligere forordnings principper om bl.a. ligebehandling, sammenlægning af bopæls- og beskæftigelsesperioder og eksport af visse sociale ydelser og rettigheder i forhold til optjening. Men man har samtidig tilstræbt en modernisering og forenkling på baggrund af de store ændringer i landenes sociale sikringssystemer, der er sket, siden den gamle forordning blev vedtaget i 1971.  

 

 


Kontaktinformation

Pensionsstyrelsen
|
Njalsgade 72 C
|
DK-2300 København S

Tlf.: +45 33 95 50 00
| |
EAN: 5798 000 354 814
|
CVR: 19534081

Genveje