??Skip navigation??


Service navigation


Nye regler om det blå EU-sygesikringskort til pensionister i udlandet

22.04.2010

Den 1. maj 2010 træder nye regler om koordinering af EU-landenes sociale sikringsordninger i kraft. Det har betydning for udstedelsen af det blå EU-sygesikringskort til pensionister i udlandet, men der er ingen ændring i, hvad kortet giver ret til.

Hvis du bor i et andet EU-land og modtager dansk pension, har du i sidste halvdel af marts 2010 fået brev fra Pensionsstyrelsen om de nye regler og information om, hvordan og hvornår du kan søge om et dansk EU-sygesikringskort.  

Hvem kan Pensionsstyrelsen udstede det blå EU-sygesikringskort til?

Danske pensionister, der bor i et andet EU-land, skal fremover have det blå EU-sygesikringskort fra Pensionsstyrelsen i Danmark, og altså ikke længere fra myndighederne i deres bopælsland.   

Det gælder for pensionister, der modtager dansk førtidspension, folkepension og/eller tjenestemandspension, og for deres familiemedlemmer. Du skal være optaget i den offentlige/lovpligtige sygesikring i bopælslandet til udgift for Danmark (indtil videre ved brug af en blanket E121DK). Dog anvendes blanket E 121 ikke mellem de nordiske lande. Du bliver optaget i den offentlige sygesikring, når du bliver folkeregistreret i Sverige eller Finland.    

De nye regler gælder også for familiemedlemmer til en pensionist.

Hvis du modtager pension fra to eller flere EU-lande herunder fra bopælslandet, skal du fortsat have EU-sygesikringskortet fra sygesikringsmyndighederne i dit bopælsland.    Efterlønsmodtagere skal ikke have det blå EU-sygesikringskort fra Pensionsstyrelsen. Kortet udstedes af din fraflytningskommune i Danmark.

Hvad giver det blå EU-sygesikringskort ret til?

Med det blå EU-sygesikringskort har du ret til den sygehjælp, der bliver nødvendig, når du opholder dig i andre EU-lande (inkl. Danmark) end det land, hvor du bor. Dine rettigheder ved brugen af EU-sygesikringskortet er altså ikke ændret.   

Du kan læse mere om EU-sygesikringskortet (det blå kort) på Indenrigs-og Sundhedsministeriets hjemmeside (nyt vindue)


Kontakt

Pensionsstyrelsen
International Førtidspension og Udenlandsk Pension

Njalsgade 72 C
DK-2300 København S

International førtidspension: tlf. +45 33 95 50 03

Udenlandsk pension: tlf. +45 33 95 50 04

E-mail: penst@penst.dk


Kontaktinformation

Pensionsstyrelsen
|
Njalsgade 72 C
|
DK-2300 København S

Tlf.: +45 33 95 50 00
| |
EAN: 5798 000 354 814
|
CVR: 19534081

Genveje