Primær navigation
- Pension
- Efterløn og ydelser
- Internationalt
- Ferie og fonde
- Tilsyn og kontrol
- Regler og tal
- Om Pensionsstyrelsen
I perioden fra den 1. maj til overførslen til fonden er sket, skal virksomheden ekspedere de attesterede feriekort, der modtages.
Virksomheden skal desuden udbetale uhævede feriepenge efter reglerne i kapitel 5a i ferieloven. Hvis lønmodtageren søger om udbetaling efter disse regler efter den 30. september, er retten til udbetaling efter disse regler dog tabt, og virksomheden må ikke udbetale beløbet.
De resterende uhævede feriepenge inkl. forældet løn under ferie og ferietillæg for funktionærer skal overføres til fonden senest den 15. november 2010.
I perioden mellem virksomhedens overførsel af feriepenge (senest 15. november 2010) og indtil den 10. december 2010, udbetaler fonden uhævede feriepenge i medfør af ferielovens § 44, stk. 5, jf. § 36, med 100 pct. af beløbet.
Udbetalingen kan kun ske efter Beskæftigelsesministeriets Feriekontors forudgående skriftlige tilladelse.
Fonden skal modregne statens andel af de udbetalte beløb (de 30 pct.) i statskassens andel, før der indbetales til Pensionsstyrelsens Økonomisektion, (senest den 10. december 2010). Se nærmere under punkt 3 c) og d).
Senest den 10. december 2010 skal feriefonden indbetale statskassens andel på 30 pct. af de uhævede feriepenge til Pensionsstyrelsens Økonomisektion.
Fonden skal sende beløbet til Pensionsstyrelsens Økonomisektions konto i Danske Bank reg. 0216 konto 4069160565.
Samtidig med indbetalingen skal fonden i særskilt brev sende følgende oplysninger til Pensionsstyrelsens Økonomisektion:
a) tidspunktet for fondens modtagelse af de uhævede feriepenge
b) det overførte beløbs størrelse og dokumentation i form af bilag
c) erklæring om, at der er udbetalt, eller at der ikke er udbetalt uhævede feriepenge fra den 15. november og indtil dato for indbetalingen.
Hvis udbetaling har fundet sted mellem den 15. november og indbetalingstidspunktet, skal brevet til Pensionsstyrelsen også indeholde:
d) opstilling over navne og beløb, der modregnes
e) dokumentation for beløb udbetalt af fonden (kopi af udbetalingsbilag eller check)
f) Pensionsstyrelsens godkendelse, hvoraf navn, beløbets størrelse og optjeningsår fremgår.
Efter den 10. december 2010, når statskassens andel er indbetalt til Pensionsstyrelsens Økonomisektion, kan fonden ikke længere modregne de udbetalte beløb. Udbetalingen kan fortsat kun ske efter Feriekontorets forudgående skriftlige tilladelse.
Har fonden udbetalt uhævede feriepenge i medfør af ferielovens § 44, stk. 5, jf. § 36, skal fonden anmode om at få refunderet statens andel heraf. Det sker ved, at en repræsentant for fonden skriftligt henvender sig til Pensionsstyrelsens Økonomisektion, jf. vedtægtens bestemmelser herom. Fonden kan således frit vælge, om den vil indsende refusionsanmodninger løbende eller kvartalsvis. I brevet anføres det kontonummer, som refusionen ønskes overført til samt feriefondens CVR-nummer.
Som dokumentation for hvert udbetalingsbeløb skal Pensionsstyrelsens Økonomisektion, modtage kopi af Feriekontorets tilladelse, hvoraf beløbets størrelse fremgår, samt fondens udbetalingsbilag. Brevet skal også indeholde en opstilling med navne og beløb, der fører til det samlede beløb, som fonden ønsker refunderet.
Hvis en feriefond modtager en anmodning fra et lønkontor om tilbagebetaling af et beløb med den begrundelse, at overførslen af feriepenge skyldes en fejl i ferieregnskabet, fx at beløbet omhandler overført ferie, skal fonden bruge den ansøgningsblanket om tilbagebetaling af fejloverførte feriepenge, der findes på www.penst.dk under punktet for Feriefonde. Blanketten kan nu udfyldes elektronisk, men skal fortsat udskrives for at kunne dateres og underskrives af virksomheden og af feriefonden.
Proceduren er herefter:
• Institutionen/virksomheden + lønkontoret udfylder blanketten og indsender den til feriefonden.
• Fonden udfylder og underskriver ansøgningsblanketten og sender denne til Pensionsstyrelsens Økonomisektion.
• Pensionsstyrelsens Økonomisektion meddeler fonden, hvorvidt statens andel kan refunderes eller ej.
• Under forudsætning af Pensionsstyrelsens Økonomisektions godkendelse udbetaler fonden derefter det fulde beløb.
• Kopi af udbetalingsbilag indsendes til Pensionsstyrelsens Økonomisektion
• Hvorefter Pensionsstyrelsens Økonomisektion udbetaler statens andel til fonden.
Pensionsstyrelsens Økonomisektion, skal derfor ikke have diverse bilag indsendt, da attestation fra institutionen/virksomheden og lønkontoret er tilstrækkelig. Diverse bilag kan således heller ikke erstatte attestationen fra institutionen/virksomheden og lønkontoret.
Blanketten skal anvendes både for månedsvis ansatte, der holder ferie med løn, og for personer, der har fået udstedt et feriekort.
Kontaktinformation
Genveje