Blanketter - dansk pension i udlandet
-
Leveattest
En gang om året beder Pensionsstyrelsen pensionister i udlandet om at dokumentere, at de lever. Pensionisten skal både sende en leveattest og en civilstandserklæring.
-
Ansøgning om ældrecheck (den supplerende pensionsydelse)
Brug denne blanket, hvis du er folkepensionist (alderspensionist), bor i et andet EU-land end Danmark eller i Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz og ønsker at søge om ældrechecken (den supplerende pensionsydelse).
-
Ansøgning om dansk folkepension i udlandet
Brug denne blanket, hvis du bor i udlandet og ønsker at søge om dansk folkepension. Brug ikke blanketten, hvis du har ret til pension fra dit bopælsland. Så skal du i stedet henvende dig til pensionsmyndighederne der.
-
Ansøgning om opsat pension i udlandet
Brug denne blanket, hvis du bor i udlandet og ønsker at opsætte (udskyde) din folkepension på grund af arbejde.
-
Begrænset fuldmagt
Brug denne blanket, hvis du ønsker at give en person en fuldmagt med begrænsede rettigheder. Skriv i fuldmagten, hvad du giver personen fuldmagt til.
-
Partsrepræsentation
Brug denne blanket, hvis du ønsker at lade en anden person repræsentere dig i din sag i Pensionsstyrelsen. Det betyder, at al mundtlig og skriftlig kontakt foregår mellem Pensionsstyrelsen og partsrepræsentanten, som således træder i dit sted. Du vil dog få en kopi af vores bekræftelse på, at vi behandler din sag, og en kopi af afgørelsen.
-
Indtægtserklæring ved bopæl i et konventionsland
Brug denne blanket, hvis der er sket ændringer i dine indtægtsforhold, fx arbejdsindtægter eller renteindtægter, og du bor i Australien, Bosnien-Hercegovina, Canada, Chile, Israel, Kroatien, Makedonien (FYROM), Marokko, New Zealand, Pakistan, Serbien-Montenegro, Tyrkiet eller USA.
-
Indtægtserklæring ved bopæl i EU/EØS, undtagen Norge og Sverige
Brug denne blanket, hvis du bor inden for EU/EØS (undtagen Norge eller Sverige) eller i Schweiz, og der er sket ændringer i dine eller din samlevers/ægtefælles indtægtsforhold, fx arbejdsindtægter eller renteindtægter.
-
Indtægtserklæring ved bopæl i Norge eller Sverige
Brug denne blanket, hvis du bor i Norge eller Sverige, og der er sket ændringer i dine eller din samlevers/ægtefælles indtægtsforhold, fx arbejdsindtægter eller renteindtægter.
-
Civilstandserklæring
Brug denne blanket, hvis der er sket ændringer i dine personlige forhold, fx hvis du har fået en samlever, er blevet gift/skilt eller er blevet enke/enkemand.
-
Bankskema til valg af konto i Danmark
Brug denne blanket, hvis du ønsker at få udbetalt din danske pension til en konto i en bank i Danmark. Vi modtager ikke oplysninger om bankkonto telefonisk.
-
Bankskema til valg af konto i bopælslandet
Brug denne blanket, hvis du ønsker at få udbetalt din danske pension til en konto i en bank i dit bopælsland. Vi modtager ikke oplysninger om bankkonto telefonisk.
-
Attestation af bopæls- og skatteforhold
Brug denne blanket, hvis du mener, du har mulighed for at opnå fritagelse for at betale dansk skat af din danske pension.
-
Ansøgning om personligt tillæg ved bopæl i udlandet
Brug denne blanket, hvis du bor i udlandet, modtager dansk pension fra Pensionsstyrelsen og ønsker at søge om personligt tillæg til en nødvendig udgift, du ikke mener at have råd til.
-
Ansøgning om helbredstillæg ved bopæl i udlandet
Brug denne blanket, hvis du bor i udlandet, modtager dansk pension fra Pensionsstyrelsen og ønsker at søge om helbredstillæg.
-
Ansøgning om efterlevelseshjælp ved bopæl i udlandet
Brug denne blanket, hvis du bor inden for EU/EØS, er blevet enke eller enkemand efter en person, der modtog dansk pension fra Pensionsstyrelsen, og du ønsker at søge om efterlevelseshjælp.
-
Spørgeskema ved ansøgning om dansk førtidspension i udlandet
Dette spørgeskema er et supplement til din ansøgning om dansk førtidspension i udlandet.
Kontaktinformation
Pensionsstyrelsen
|
Njalsgade 72 C
|
DK-2300 København S
Tlf.: +45 33 95 50 00
|
E-mail:
|
EAN: 5798 000 354 814
|
CVR: 19534081