Primær navigation
- Pension
- Efterløn og ydelser
- Internationalt
- Ferie og fonde
- Tilsyn og kontrol
- Regler og tal
- Om Pensionsstyrelsen
I højre side kan du se, hvilke lande der er EU-/EØS-lande og konventionslande.
Hvis du bor i et sådant land, skal du henvende dig til pensionsmyndigheden i dit bopælsland for at søge dansk pension. Den udenlandske myndighed vil så udfylde og sende de blanketter til os, som landet og Danmark har aftalt at bruge. Når vi har modtaget blanketterne, sender vi dig et brev, hvori vi bekræfter, at vi har modtaget ansøgningen.
Hvis du ikke kan få pension fra dit bopælsland, skal du søge om folkepension direkte hos os. Du finder blanketterne i højre side. Hvis du er i tvivl om, hvilke blanketter der er relevante for dig, kan du nøjes med i første omgang at sende ansøgningsskemaet. Når vi har modtaget din ansøgning, sender vi dig et brev, hvori vi bekræfter, at vi har modtaget ansøgningen. Vi sender dig samtidig de eventuelle blanketter, du mangler at udfylde og sende til os.
Din sag vil blive behandlet i et af vores to internationale folkepensionskontorer. Vi behandler din sag hurtigst muligt. Sagsbehandlingstiden er ca. 3 måneder, men der kan gå kortere eller længere tid. Det afhænger bl.a. af, om vi har brug for at indhente flere oplysninger fra andre myndigheder og fra dig.
På borger.dk kan du læse mere om betingelserne for folkepension og om de forskellige regler, der gælder, alt efter hvor du bor.
Borger.dk om Folkepension (nyt vindue)
Borger.dk om Søg om dansk pension i udlandet (nyt vindue)
Ansøgning om dansk folkepension i udlandet
Ansøgning om opsat pension i udlandet
Indtægtserklæring ved bopæl i Norge eller Sverige
Indtægtserklæring ved bopæl i EU/EØS, undtagen Norge og Sverige
Belgien, Bulgarien, Cypern (den græske del), Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Nederlandene, Irland, Island, Italien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. Schweiz har en gensidig aftale med disse lande.
Australien, Bosnien-Hercegovina, Canada, Chile, Indien, Israel, Kroatien, Makedonien (FYROM), Marokko, Montenegro, New Zealand, Pakistan, Republikken Korea (Sydkorea), Serbien, Tyrkiet og USA.
Kontaktinformation
Genveje