Primær navigation
- Pension
- Efterløn og ydelser
- Internationalt
- Ferie og fonde
- Tilsyn og kontrol
- Regler og tal
- Om Pensionsstyrelsen
Eksempler på udgifter kan være: Medicin, tandlægebehandling, fysioterapi, kiropraktorbehandling eller psykologhjælp. Reglerne omfatter også udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, selvom om disse ikke er tilskudsberettigede efter den offentlige sygesikring.
Helbredstillæg kan kun udbetales til pensionister, der er statsborgere i et EU-/EØS-land eller Schweiz. Desuden skal du opfylde følgende betingelser:
Endelig skal du være berettiget til naturalydelser ved sygdom i Danmark for at få helbredstillæg. Dvs. at behovet for lægemiddel/behandling skal være opstået under opholdet i Danmark.
Helbredstillægget bør kun betragtes som en sidste mulighed i forhold til tilskud fra den offentlige sygesikring (og evt. andre tilskud). Det betyder, at du først og fremmest skal søge at få dækket dine udgifter gennem den offentlige sygesikringsordning i dit bopælsland.
Hvis du får brug for at søge om helbredstillæg under ophold i Danmark, skal du sende din ansøgning og kvitteringen for den udgift, du ønsker at få dækket, til os. Du finder blanketten i højre side.
Hvis du opfylder betingelserne for at modtage helbredstillæg, vil tillægget blive udbetalt enten på check eller i forbindelse med udbetaling af din månedlige pension.
Helbredstillægget udgør 85 % af din egen andel af udgiften. Hvis din personlige tillægsprocent er mindre end 100, nedsættes beløbet forholdsmæssigt.
Belgien, Bulgarien, Cypern (den græske del), Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Nederlandene, Irland, Island, Italien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. Schweiz har en gensidig aftale med disse lande.
Kontaktinformation
Genveje