Primær navigation
- Pension
- Efterløn og ydelser
- Internationalt
- Ferie og fonde
- Tilsyn og kontrol
- Regler og tal
- Om Pensionsstyrelsen
Folkepensionsalderen afhænger af, hvilket år du er født.
Størrelsen af din pension bliver som udgangspunkt mindre, når du overgår til folkepension.
Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet bliver reguleret, hvis du har indtægter ved personligt arbejde. Pensionstillæggets størrelse afhænger af din civilstatus og reguleres på grundlag af dine egne og en eventuel samlevers/ægtefælles samlede indtægter.
Fik du førtidspension før den 1. januar 2002, og får du udbetalt førtidsbeløb, invaliditetsbeløb eller erhvervsudygtighedsbeløb, så bevarer du disse tillæg som 65- og 66-årig, selv om du bliver folkepensionist som 65-årig.
Får du en brøkpension, vil du fortsat modtage samme brøk som folkepensionist.
Tre måneder før du bliver folkepensionist, sender vi en afgørelse til dig om ændringerne i din pension. I brevet oplyser vi dig om størrelsen af din folkepension.
Vi ændrer din førtidspension til folkepension fra den første i måneden, efter du har nået folkepensionsalderen. Hvis du eksempelvis når folkepensionsalderen den 3. marts 2010, udbetaler vi folkepensionen fra den 1. april 2010.
Kontaktinformation
Genveje