Primær navigation
- Pension
- Efterløn og ydelser
- Internationalt
- Ferie og fonde
- Tilsyn og kontrol
- Regler og tal
- Om Pensionsstyrelsen
Varmetillæg dækker udgifter til opvarmning, dvs. udgifter til køb af el, gas, olie og andre former for brændsel. Du kan få dækket udgifter til varme, uanset om du bor til leje eller ejer din bolig. Du kan ikke få dækket udgifter til drift og vedligeholdelse af selve varmekilden, fx udgifter til kontrol og reparation af et fyr.
Send os et brev eller ring til os, hvis du ønsker at søge om varmetillæg.
Herefter sender vi dig en indtægtserklæring, som du skal udfylde og sende tilbage. Du skal vedlægge dokumentation for dine udgifter til varme for de seneste 3 år.
Du kan ikke få dækket alle dine varmeudgifter. Du skal selv betale en del af dem. Din egenbetaling afhænger af, om du er enlig eller gift/samlevende. Desuden er der et maksimum for, hvor stor en varmeudgift, der kan ydes varmetillæg til. Endelig afhænger tillæggets størrelse af din personlige tillægsprocent. Du kan se de aktuelle satser via linket i højre side.
Vi udbetaler varmetillægget til dig hver måned sammen med din pension.
Vi tager dit varmetillæg op til vurdering én gang årligt omkring årsskiftet. Vi vil sende et brev, hvor vi beder dig om aktuelle oplysninger til beregningen.
Kontaktinformation
Genveje