??Skip navigation??


Service navigation


Førtidspension, gammel ordning - for professionelle

Den 1. januar 2003 blev der indført nye regler for førtidspension.

I dag bliver der ikke længere tilkendt førtidspension efter de gamle regler. De gamle regler gælder dog fortsat for dem, som har fået påbegyndt en sag om førtidspension eller invaliditetsydelse før 2003.

Fire typer pension

På den gamle ordning er der fire forskellige typer førtidspension: Højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension. Man kan søge om at få forhøjet førtidspensionen efter den gamle ordning, men man kan ikke overgå til de nye regler.

Tillæg til pensionen

Førtidspensionister på den gamle ordning kan søge om forskellige tillæg og tilskud som varmetillæg, helbredstillæg, personligt tillæg, boligydelse, bistands- og plejetillæg.

Førtidspension og arbejde

Det er tilladt at arbejde, når man modtager førtidspension. Arbejder man meget, kan kommunen gøre pensionen ”hvilende". Førtidspensionister på den gamle ordning, kan være helt sikre på at beholde retten til pension, selvom de vælger at arbejde.

Klik dig frem til flere informationer om førtidspension på den gamle ordning i venstre side.


Sidst opdateret d. 11.11.2011
Pension og arbejde

Kontaktinformation

Pensionsstyrelsen
|
Njalsgade 72 C
|
DK-2300 København S

Tlf.: +45 33 95 50 00
| |
EAN: 5798 000 354 814
|
CVR: 19534081

Genveje