Beregning og udbetaling

Førtidspension efter reglerne fra før 1. januar 2003 består af et grundbeløb og et pensionstillæg.

Beregning af førtidspension

Førtidspensionens grundbeløb nedsættes på grundlag af pensionistens egne indtægter ved siden af pensionen. Der medregnes de typer indkomst, der efter skattelovgivningen kaldes:

• Personlig indkomst – dvs. for eksempel løn (fratrukket arbejdsmarkedsbidrag), indtægt ved selvstændig virksomhed, pensionsindtægter, underholdsbidrag og andre løbende ydelser
• Positiv kapitalindkomst – dvs. renteindtægter mm. Renteudgifter, der overstiger renteindtægten, kan ikke fradrages i indkomsten
• Aktieindkomst bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat

Fra det opgjorte indtægtsgrundlag fratrækkes ud over den skattepligtige sociale pension, ATP-pension, eventuel udbetalt ophørsstøtte til jordbrugere og erhvervsfiskere samt efterlevelseshjælp.

Vejledende pensionsberegning kan foretages på borger.dk (nyt vindue).

Grundbeløb

Det opgjorte indtægtsgrundlag nedsættes med et fradragsbeløb, der er forskelligt for enlige og for gifte pensionister. Grundbeløbet nedsættes med 60 pct. Det betyder, at for hver 100 kr. indtægtsgrundlaget overstiger fradragsbeløbet, nedsættes grundbeløbet med 60 kr.

Pensionstillæg

Førtidspensionens pensionstillæg nedsættes på grundlag af både pensionistens egen indkomst og en eventuel ægtefælles eller samlevers indkomst.

Personer, der lever i et samlivsforhold, hvor den ene eller begge har modtaget pension fra før den 1. marts 1999, betragtes som enlige i forhold til opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, medmindre de indleder et nyt samlivsforhold efter den 1. marts 1999.

Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg opgøres på samme måde som for grundbeløbet. Der foretages dog ikke fradag for ATP-pension.

Hvis pensionisten er gift eller samlevende med en ikke-pensionist, foretages der et fradrag i den del af indtægtsgrundlaget, der kan henføres til ægtefællen eller samleveren. Fradraget svarer til halvdelen af dennes indtægt op til et fastsat grænsebeløb. Der kan maksimalt foretages et fradrag svarende til halvdelen af det fastsatte beløb, og indtægter ud over det fastsatte beløb indgår fuldt ud ved beregningen af pensionstillægget.

Det opgjorte indtægtsgrundlag nedsættes med et fradragsbeløb, der er forskelligt for enlige og for gifte/samlevende pensionister.

Pensionstillægget nedsættes med 30,9 kr. for hver 100 kr., en enlig førtidspensionist tjener ud over fradraget. Tilsvarende er nedsættelsesprocenten 16 pct., hvis pensionistens ægtefælle/samlever har ret til pension, og 32 pct., hvis ægtefællen/samleveren ikke har ret til pension.

Optjeningsprincippet

I Danmark optjenes ret til pension på baggrund af antallet af år, en person har haft fast bopæl her i landet (bopælsår). Det er uden betydning, om den pågældende har haft arbejde eller betalt skat.Optjeningsprincippet for førtidspensionister baseres på den faktiske bopælstid i Danmark mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år.

Der er ret til fuld førtidspension, hvis den faktiske bopælstid ved pensionstilkendelsen udgør mindst 4/5 af perioden fra det fyldte 15. år og til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.Hvis der ikke er ret til fuld førtidspension, bliver pensionen fastsat efter forholdet mellem den faktiske bopælstid og 4/5 af tiden fra det fyldte 15. år og indtil det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes (brøkpension).

Brøken for beregning af pension

Faktisk bopælstid (i måneder)----------------------------------------------------4/5 x teoretisk mulig bopælstid (i måneder)

Eksempel 1:

En person, der netop er fyldt 50 år, bliver pensionist, pågældende har boet i Danmark i 30 år. Faktisk bopælstid er 30 år (i måneder 360). Teoretisk mulig bopælstid er tiden fra det fyldte 15. år til det 50. år (50 - 15) = 35 år (i måneder 420).

360 måneder                      1800  -----------------------     =    ------     >  1  4/5 x 420 måneder             1680

At brøken er større end (eller lig med) 1, er ensbetydende med, at den faktiske bopælstid udgør mindst 4/5 af den teoretisk mulige bopælstid, og der er derfor i eksemplet ret til fuld pension.

Eksempel 2:

En person, der netop er fyldt 40 år, bliver pensionist. Han har boet i Danmark i 5 år mellem det fyldte 15. år og tidspunktet for tilkendelse af pension. Højeste mulige bopælstid efter det fyldte 15. år er 25 år (teoretisk mulige bopælstid).

60 måneder                      1  -----------------------   =    ---  

Der er herefter ret til en brøkpension, der nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension. I eksemplet er der ret til 1/4 x 40 = 10/40 af fuld pension.

Udbetaling af førtidspension

Førtidspension og bistands- eller plejetillæg udbetales med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om pension, dog senest med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet tre måneder fra behandlingen af førtidspensionssagen er påbegyndt, eller der er ansøgt om bistands- eller plejetillæg.

Pensionen udbetales månedsvis bagud. Kommunen skal udbetale pensionen, så den er til disposition for pensionisten senest den sidste bankdag i måneden.

Pensionen udbetales månedsvis forud til personer, der har opnået ret til pension den 2. februar 1999 eller tidligere. Kommunen skal udbetale pension, så den er til disposition for pensionisten senest den sidste bankdag i den foregående måned.

Førtidspensionister, der er tilkendt pension efter den gamle ordning, kan modtage helbredstillæg, varmetillæg og personligt tillæg. Tillægene beregnes og tildeles på samme måde som det gælder for folkepensionister.

Årlig fastsættelse og omregning

Pensionen fastsættes automatisk en gang om året med virkning fra den 1. januar for det pågældende kalenderår. Som hovedregel bliver pensionen fastsat på grundlag af den seneste skattemæssige årsopgørelse. Den årlige fastsættelse per 1. januar 2010 sker derfor som udgangspunkt på grundlag af årsopgørelsen for 2008.

Den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, reguleres efter samme regler, som gælder for den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat).

Pensionisten har oplysningspligt

Pensionen er en forsørgelsesydelse, der er indtægtsafhængig, og ydelsens størrelse skal baseres på pensionistens økonomiske forhold og principielt så aktuelle forhold som muligt med henblik på at sikre pensionisten et eksistensgrundlag. Derfor har pensionisten oplysningspligt om alle forandringer i forhold, der kan medføre en ændring i pensionen.

Hvis indtægtsgrundlaget bliver ændret

Pensionen kan derfor omregnes når som helst i løbet af året, hvis indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt, og en beregning på grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører til en ændring af pensionens størrelse. Tilsvarende omregnes pensionen, hvis der sker en ændring i pensionistens personlige forhold.

Eksempler på ændringer:

• Erhvervsarbejde påbegyndes/afsluttes 
• Væsentlige ændringer i formueafkast for eksempel ved salg af ejendom 
• Ægtefælle/samlever bliver modtager af for eksempel efterløn, førtidspension eller folkepension   
• Ægtefælles/samlevers arbejdsindkomst ændrer sig 
• Ægtefælle/samlever overgår fra for eksempel kontanthjælp eller dagpenge til arbejde 
• Ægtefælle/samlever får varigt ophold i plejehjem/plejebolig 
• Ægtefælle/samlever får pensionen inddraget på grund af strafafsoning 
• Ægtefælle/samlever dør 
• Indgåelse/ophævelse af ægteskab eller samliv

Hvornår omregnes pensionen?

Pensionen omregnes som udgangspunkt med virkning fra den 1. i måneden efter, at pensionisten har oplyst kommunen om de ændrede forhold.

Pensionen til en pensionist, hvis ægtefælle eller samlever afgår ved døden, omregnes efter reglerne for enlige med virkning fra dagen efter dødsfaldet. Det gælder dog ikke for en efterlevende pensionist, der modtager efterlevelsespension. Omregning af pension for modtagere af efterlevelsespension sker først med virkning fra dagen efter ophør af udbetaling af efterlevelsespensionen.

At pensionen ved ændrede forhold som hovedregel kun omregnes for fremtiden, skyldes, at der er tale om en forsørgelsesydelse, som løbende skal kunne tilpasses modtagerens aktuelle forhold.

Omregning med tilbagevirkende kraft

Pensionen omregnes dog med tilbagevirkende kraft fra den 1. i måneden efter, at ændringen er sket, hvis ændringen medfører en forhøjelse af pensionen, og kommunen først modtager oplysning om ændringen på et senere tidspunkt. Omregning med tilbagevirkende kraft kan ske i op til seks måneder forud for det tidspunkt, hvor kommunen har modtaget oplysning om de ændringer, der medfører en højere pension.

Borgere kan få nærmere vejledning ved at rette henvendelse til deres kommune, medarbejdere i kommunerne kan få vejledning i de sociale nævn, og medarbejdere i de sociale nævn kan få vejledning om praksis og lovspørgsmål i Ankestyrelsen.

 

---