Tillæg til pensionen

Folkepensionister og førtidspensionister efter reglerne fra før 1. januar 2003 kan søge kommunen om personligt tillæg, helbredstillæg og varmetillæg.

Personligt tillæg

Grundlæggende principper for, at kommunen kan tilkende et personligt tillæg:

• Pensionisten skal ansøge om personligt tillæg
• Udgiften skal være rimelig og nødvendig 
• Afgørelse sker efter kommunens nærmere konkret vurdering af pensionisten økonomi 
• Pensionistens økonomiske forhold skal være særligt vanskelige

Et personligt tillæg er skattefrit.

Ansøgning

Pensionisten skal ansøge kommunen om personligt tillæg. Kommunen kan efter ønske eller behov være pensionisten behjælpelig med ansøgningen.

Kommunen skal vejlede

Kommunen bør generelt vejlede pensionisten om muligheden for tildeling af personligt tillæg og være opmærksom på, om pågældendes forhold kan afhjælpes ved andre foranstaltninger end tildeling af personligt tillæg.

Rimelige og nødvendige udgifter

Reglerne fastsætter ikke, hvilke udgifter der kan dækkes, men de skal være rimelige og nødvendige.Der kan for eksempel ydes personligt tillæg til udgifter til egenbetaling i forbindelse med briller, tandbehandling og diætkost.

Det er op til kommunen at vurdere, om der er tale om en rimelig og nødvendig udgift, og om pensionisten ved en rimelig tilrettelæggelse af sin økonomi selv burde kunne dække udgiften helt eller delvist.

Konkret, individuel vurdering

Kommunen skal træffe afgørelse om personligt tillæg efter en nærmere konkret, individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold. Der skal i hver enkelt sag foretages en samlet vurdering af pensionistens økonomiske forhold - dvs. en samlet vurdering af indtægtsforholdene, herunder størrelsen af den sociale pension og alle andre indtægter og formue - sammenholdt med størrelsen af de rimelige og nødvendige udgifter.

Først når kommunen efter en samlet vurdering finder, at pensionistens økonomiske forhold er særlig vanskelige, træffer kommunen afgørelse om tildeling af personligt tillæg.

Særligt for brøkpensionister

En pensionist, som modtager nedsat pension på grund af optjeningsreglerne - en brøkpension - kan efter ansøgning om et personligt tillæg evt. få dækket et ekstra hjælpebehov.

Udgifter til børn

Udgifter til forsørgelse af pensionisters børn kan dækkes efter reglerne om personligt tillæg, hvis pensionisten har forsørgelsespligt over for dem, og betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Særlig vanskelig økonomisk situation

Kommunen kan anvende vejledende retningslinjer ved vurderingen af, om der er tale om en økonomisk vanskelig situation – for eksempel formuegrænser og rådighedsbeløb. Sådanne retningslinjer er kun vejledende og skal kunne fraviges efter en konkret vurdering.

Løbende ydelse

Personligt tillæg kan ydes som et engangsbeløb eller som en løbende ydelse, hvis betingelserne ved hver udbetaling fortsat er til stede.

Træffer kommunen afgørelse om at yde personligt tillæg som en løbende ydelse, skal kommunen følge pensionistens forhold, for eksempel ved samtidigt med afgørelsen at fastsætte tidspunkt for ny vurdering af sagen.

Tilbagebetaling

Økonomisk støtte i form af personligt tillæg er som udgangspunkt ikke tilbagebetalingspligtig.

Kommunen kan dog træffe beslutning om tilbagebetaling, hvis der for eksempel kan forudses en forbedring af de økonomiske forhold, som gør pensionisten i stand til at tilbagebetale hjælpen i løbet af kortere tid. Der kan kun kræves tilbagebetaling, hvis pensionisten er blevet gjort opmærksom på det ved tildelingen.

Helbredstillæg

Det almindelige helbredstillæg

Der ydes tillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til ydelser, som Regionsrådet yder tilskud til.

Det udvidede helbredstillæg

Der ydes tillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig.

De grundlæggende betingelser:

• Pensionisten skal ansøge om helbredstillæg
• Tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften
• Pensionistens formue er mindre end et årligt fastsat beløb
• Der sker en indtægtsregulering, og der beregnes en tillægsprocent
• Ansøgning

Helbredstillæg ydes efter ansøgning

Hvis pensionisten søger om tillæg til dækning af udgiften til tandprotese, briller eller fodbehandling, skal pensionisten indgive ansøgning, inden behandlingen bliver udført/bestilt.

Det skyldes, at kommunen skal foretage en vurdering af, om den foreslåede behandling er nødvendig, eller om der findes et alternativ.

Hvilke udgifter dækkes af det almindelige helbredstillæg?

Det almindelige helbredstillæg dækker udgifter til de ydelser, som Regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15 og 42. Helbredstillægget kan således ydes til dækning af udgifter til visse typer medicin samt forskellige behandlinger og undersøgelser ved tandlæge, fodterapeut, fysioterapeut, kiropraktor og psykolog.

Hvilke udgifter dækkes af det udvidede helbredstillæg?

Det udvidede helbredstillæg kan ydes til dækning af pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, hvis udgiften er nødvendig. Afgørelsen om udgiften er nødvendig skal træffes på et fagligt grundlag, når der er dokumentation for, at udgiften er nødvendig.

Dokumentation i form af oplysninger fra tandlæge om løsning af et opstået problem og synsprøveresultatet fra optiker skal indgå i kommunens vurdering af, om en udgift er nødvendig.

Udgifter til tandproteser

Der kan ydes helbredstillæg til dækning af udgiften til den billigste (men tilstrækkelige) aftagelige tandprotese. Aftagelige tandproteser er proteser, der erstatter mistede tænder, og som kan fjernes fra mundhulen. Aftagelige tandproteser omfatter delproteser, som erstatter et delvis tandtab i over- eller underkæbe og helproteser, som erstatter samtlige tænder i over- eller underkæben.

Udgifter til faste tandproteser (herunder faste proteser, der er led i behandlingen med en aftagelig protese) er således ikke selvstændigt omfattet af de udvidede regler for helbredstillæg, men der ydes helbredstillæg beregnet i forhold til prisen på den aftagelige tandprotese, der alternativt ville være nødvendig. Ved faste tandproteser forstås ikke-aftagelige erstatninger af hele eller dele af tænder. Det drejer sig bl.a. om fastcementerede tandkroner (hel- eller delkroner), fastcementerede broer og implantater.

Hvis pensionisten ønsker en fast protese, kan der således udbetales helbredstillæg, der svarer til dækningen af den type aftagelige protese, som er vurderet nødvendig.

Udgifter til briller

Der kan ydes helbredstillæg til dækning af udgiften til en standardbrille (stel og glas). Der ydes tillæg til permanente briller - dvs. briller, som man skal bære hele tiden - der afhjælper nær- eller langsynethed (herunder bygningsfejl), evt. med indbygget læsebrille, men ikke til briller med glidende overgang (progressive glas) eller kontaktlinser.

Almindelige læsebriller er ikke omfattet, da de kan erhverves meget billigt uden en optikers mellemkomst. Dog vil der kunne ydes tillæg til læsebriller, hvis synsnedsættelsen nødvendiggør briller med en styrkeforskel på glassene på 1 dioptri eller derover, og/eller læsebrillen skal afhjælpe en bygningsfejl på 1 dioptri eller mere på mindst ét øje. Udgifter til eventuel overflade- eller refleksbehandling m.v. indgår ikke i den tilskudsberettigede udgift.

Hvis en pensionist ønsker kontaktlinser i stedet for briller, skal tilskuddet beregnes i forhold til en standardbrille af tilsvarende styrke. Hvis en pensionist ønsker briller med glidende overgang, skal tilskuddet beregnes i forhold til en standardbrille med indbygget læsebrille.

Udgifter til fodbehandling

Der kan ydes udvidet helbredstillæg til vedvarende fodbehandling til pensionister, som ikke har en funktionsnedsættelse, men som alligevel har behov for fodbehandling. Det gælder også for pensionister med funktionsnedsættelse, som har brug for fodbehandling, der ligger ud over den behandling, der kan varetages af hjemmeplejen.

Det er et krav, at det drejer sig om fodbehandling, der ikke kan ydes tilskud til efter sundhedsloven, og dermed ikke almindeligt helbredstillæg til, og at fodbehandlingen ikke kan dækkes efter servicelovens bestemmelse om personlig pleje, enten på grund af behovets særlige karakter eller, fordi pensionisten ikke har nedsat funktionsevne.

Beregning af det almindelige helbredstillæg

Det almindelige helbredstillæg beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften.

Tillæg til medicinudgifter beregnes i forhold til tilskudsprisen efter sundhedslovens bestemmelser. Siden 1. april 2005 ydes sygesikringens tilskud til det billigste synonyme lægemiddel på markedet.

Helbredstillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften til det billigste synonyme lægemiddel.

Specielt vedrørende helbredstillæg til dækning af udgifter til medicin bemærkes, at der efter sundhedsloven ikke ydes tilskud fra sygesikringen til køb af tilskudsberettigede lægemidler, hvis den samlede årlige udgift ikke overstiger et årligt fastsat beløb. Til udgifter herudover ydes der varierende tilskud afhængigt af det samlede udgiftsniveau.

I det omfang, der er tale om tilskudsberettigede lægemidler, vil pensionistens egenudgift dog kunne dækkes af helbredstillægget. Der vil således også skulle ydes helbredstillæg til dækning op til et årligt fastsat beløb i udgift til tilskudsberettigede lægemidler, selvom regionsrådet ikke yder et faktisk tilskud hertil.

For personer, der har valgt sikringsgruppe 2 efter sundhedsloven, yder regionsrådet tilskud til behandling ved tandlæge, fysioterapeut, psykolog, fodterapeut og kiropraktor med samme beløb, som der ville skulle ydes til personer, der har valgt sikringsgruppe 1.

Der ydes ikke ydes helbredstillæg til dækning af en pensionists udgifter til ernæringspræparater, befordring i forbindelse med behandling eller briller til børn under 16 år samt til udgifter ved begravelse, selvom regionsrådet yder disse tillæg.

Beregning af det udvidede helbredstillæg

Det udvidede helbreds tillæg beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften, som kommunen vurderer er nødvendig.

Hvis kommunen har indgået en prisaftale om den pågældende udgiftstype, beregnes helbredstillægget i forhold til denne pris. Hvis kommunen ikke har indgået en prisaftale vedrørende den konkrete udgiftstype, beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske pris.

Er der indgået en prisaftale om den konkrete udgiftstype, er den pris, der skal lægges til grund ved beregningen af helbredstillæg, defineret. Dette beregnede helbredstillæg bliver udbetalt, uanset om pensionisten vælger en anden (dyrere) løsning og/eller at få foretaget behandling mv. hos en anden leverandør. Hvis pensionisten vælger en billigere løsning beregnes helbredstillægget i forhold til pensionistens egenbetaling.

Frit valg

Pensionisten har frit valg med hensyn til valget af for eksempel briller og med hensyn til valg af leverandør selv om kommunen har indgået en prisaftale med en bestemt leverandør.

Vælger pensionisten for eksempel en anden (dyrere) brille end en standardbrille, beregnes det udvidede helbredstillæg i forhold til prisen på standardbrillen, mens merudgiften påhviler pensionisten.

Pensionisten kan også vælge en anden leverandør, end den kommunen evt. har indgået prisaftale med.

Hvis der er indgået en prisaftale, beregnes helbredstillægget i forhold til priserne i prisaftalen. Hvis der ikke er indgået en prisaftale, beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske pris hos den valgte leverandør. Merudgiften ved valget af en anden leverandør påhviler pensionisten.

Prisaftaler

Den enkelte kommune vælger selv, om den vil indgå prisaftaler.

Prisaftaler kan indgås med følgende typer af leverandører: tandlæger, kliniske tandteknikere, laboratorietandteknikere, optikere, fodterapeuter og andre fodbehandlere.

En prisaftale består i, at kommunen indgår en aftale med en eller flere leverandører, om hvilke priser, der skal gælde for de udgiftstyper, der er omfattet af reglerne om udvidet helbredstillæg.

En prisaftale kan indgås for enkelte eller flere udgiftstyper. Hvis en kommune vælger alene at indgå prisaftale om de mest centrale udgiftstyper, vil helbredstillæg til andre omfattede udgifter skulle beregnes på baggrund af de faktiske priser.

Ved indgåelse af prisaftaler bør kommunen sikre sig, at prisaftalen indgås med leverandører med en tilstrækkelig kapacitet, således at pensionisten har en reel mulighed for at modtage den pågældende ydelse til den aftalte pris uden ekstraordinær ventetid eller andre omkostninger.

Formuegrænse

Helbredstillæg kan ikke udbetales til pensionister, der har en likvid formue på mere end et vist beløb. Formuegrænsen reguleres årligt.

Ved likvid formue forstås indestående i pengeinstitutter m.v., kursværdien af obligationer, pantebreve i depot, børsnoterede aktier samt investeringsforeningsbeviser.

Hvis den samlede værdi heraf ikke overstiger formuegrænsen, indgår desuden kontant beholdning og andre værdipapirer - herunder værdipapirer i udlandet. Pensionisten skal selv oplyse kommunen om disse værdier i forbindelse med ansøgningen om helbredstillæg.

Ved formueopgørelsen ses der bort fra visse erstatninger for tab af erhvervsevne som følge af personskade.

Opgørelse af den samlede likvide formue

Den likvide formue opgøres samlet for pensionisten og dennes eventuelle ægtefælle eller samlever. Det gælder for alle pensionister, uanset hvornår pensionen er tilkendt, og uanset hvordan pensionen beregnes.

Helbredstillæggets størrelse – den personlige tillægsprocent

Helbredstillæg beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen udgift. Helbredstillæg nedsættes på baggrund af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. På grundlag af den samlede indtægt beregnes den personlige tillægsprocent.

Den personlige tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men nedsættes i det omfang, pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever har indtægter (ved siden af pensionen), der overstiger et årligt fastsat fradragsbeløb.

Er den personlige tillægsprocent 100, udgør tillægget 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften. Er den personlige tillægsprocent i stedet for eksempel nedsat til 50, udbetales tillægget svarende til halvdelen af 85 pct. af pensionistens egen udgift.

Samlevende blev ligestillet med gifte i relation til indtægtsreguleringen af pensionstillæg og beregning af den personlige tillægsprocent med virkning fra den 1. marts 1999.

Den personlige tillægsprocent beregnes således forskelligt afhængig af, om pensionisten (der er samlevende) har fået tilkendt pension eller påbegyndt sit samlivsforhold efter 1. marts 1999.

Helbredstillægget er skattefrit.

Varmetillæg

Varmetillæg kan ydes til de egentlig opvarmningsudgifter, dvs. udgiften til køb af el, gas, olie og andre brændselsformer. Varmetillæg kan ikke ydes til andre udgifter, såsom drift og vedligeholdelse af varmeforsyningen.

Der er et faldende antal modtagere af varmetillæg, hvilket må være udtryk for at færre opfylder kriterierne for at modtage varmetillæg.

Grundlæggende betingelser

Varmetillæg kan kun gives til folkepensionister og til førtidspensionister, der er tilkendt førtidspension efter de regler, der var gældende indtil 1. januar 2003.

Varmetillæg kan kun ydes til udgiften til opvarmning, herunder udgiften til opvarmning af vand, og ikke til andre udgifter, for eksempel drift og vedligeholdelse.

• Varmetillæg kan ydes uanset boligform 
• Der skal indgives en ansøgning til kommunen 
• Varmetillægget udbetales sammen med de øvrige pensionsydelser 
• Varmetillægget udbetales afhængig af den personlige tillægsprocent 

Opvarmningsudgiften

Varmetillæg kan ydes til de egentlig opvarmningsudgifter, dvs. udgiften til køb af el, gas, olie og andre brændselsformer. Opvarmningsudgiften omfatter også udgiften til opvarmning af vand.

Varmetillæg kan ikke ydes til andre udgifter, såsom drift og vedligeholdelse af varmeforsyningen. For eksempel udgifter til kontrol og reparation af oliefyr.

For pensionister med kollektiv varmeforsyning gælder særlige regler.

Beregningsgrundlag

I forbindelse med beregningen af varmetillægget skal der fastsættes et beregningsgrundlag. Beregningsgrundlaget er gennemsnittet af de seneste tre års udgifter til opvarmning.

Hvis disse oplysninger ikke foreligger, fastsættes beregningsgrundlaget ud fra de foreliggende oplysninger. Hvis der slet ikke er oplysninger om tidligere varmeudgifter, er beregningsgrundlaget de forventede varmeudgifter for det kommende år.

Hvis beregningsgrundlaget ikke er fastsat på baggrund af tre års varmeregnskab, skal der fastsættes et nyt beregningsgrundlag, når der foreligger en ny årlig dokumenteret udgift til varme. Det gælder indtil, det bliver muligt at fastsætte beregningsgrundlaget på baggrund af gennemsnittet af tre års varmeudgifter.

Kollektiv varmeforsyning

For pensionister, hvis bolig opvarmes af kollektiv varmeforsyning, foretages et standardfradrag i beregningsgrundlaget på 10 pct. Fradraget skal dække udgifterne til drift og vedligeholdelse, som man ikke kan få varmetillæg til.

Standardfradraget skal altid anvendes ved personer med kollektiv varmeforsyning. Kommunen skal derfor ikke foretage en nærmere vurdering af, hvor stor en del af varmeudgifterne der rent faktisk omfatter udgifter til drift og vedligeholdelse.

Selvom en pensionist konkret kan godtgøre, at udgiften til drift og vedligeholdelse er mindre end 10 pct. af det samlede varmeregning, skal kommunen alligevel benytte standardfradraget på 10 pct.

Ændringer i beregningsgrundlaget

Hvis et varmetillæg er beregnet på baggrund af gennemsnittet af tre års udgifter til opvarmning, fortsætter det, indtil der sker væsentlige ændringer. Væsentlige ændringer vil sige, at gennemsnittet af de seneste tre års opgjorte årlige opvarmningsudgifter afviger med 10 pct. eller mere fra beregningsgrundlaget.

Ændringer af beregningsgrundlaget sker alene for fremtiden.

Tillæggets størrelse

Når varmetillægget skal beregnes kan det maksimalt ske på baggrund af et beregningsgrundlag, der fastsættes årligt. Hvis beregningsgrundlaget er højere kan der således ikke ydes varmetillæg til den del af beregningsgrundlaget, der ligger ud over dette beløb.

Der er en mindste årlig egen betaling, som er forskellig for enlige og gifte/samlevende, og som fastsættes årligt.

Husstand på mere end to personer

Hvis husstanden består af mere end to personer, forhøjes dette maksimum med et årligt fastsat beløb for hver person udover to.

Husstanden er pensionisten, dennes ægtefælle eller samlever, hjemmeboende børn, og andre, der har fast ophold i boligen, uden at være logerende.

Hvis der i husstanden udover pensionisten, og dennes eventuelle ægtefælle eller samlever er flere personer over 18 år, deles beregningsgrundlaget forholdsmæssigt.

Det vil for eksempel sige, at et pensionistægtepar med et hjemmeboende barn over 18 år, vil skulle have beregnet varmetillæg på baggrund af 2/3 af det samlede beregningsgrundlag.

Logerende i ejendommen

Hvis der i ejendommen er én eller flere logerende, skal deres dokumenterede varmeudgifter fratrækkes i beregningsgrundlaget. Hvis det ikke er muligt, at dokumentere den logerende varmeudgift, må beløbet fastsættes skønsmæssigt.

For gifte og samlevende pensionister beregnes der kun et varmetillæg.

Det beregnede varmetillæg nedsættes afhængigt af den personlige tillægsprocent. Hvis den personlig tillægsprocent er 100, udbetales således hele det beregnede varmetillæg. Hvis den personlige tillægsprocent er 50, udbetales halvdelen.

Varmetillægget afrundes til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12.

Udbetalingen af varmetillægget sker månedsvis sammen med de øvrige pensionsydelser.

Personer der modtager boligydelse

Ved fastsættelse af beregningsgrundlaget for pensionister med kollektiv varmeforsyning skal der foretages en standardfradrag på 10 pct. for udgifter til drift og vedligeholdelse.

Pensionister der får boligydelse, og som udover lejen betaler den fulde udgift til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, herunder udgifter til drift og vedligeholdelse, har ved beregningen af boligydelsen krav på et tillæg til boligudgiften på et årligt fastsat beløb pr. m². Dette sker for at kompensere pensionisten for at vedkommende, i modsætning til andre lejere, betaler andre varmeudgifter end brændsel uden for lejen.

Regler i boligstøtteloven

Efter reglerne om varmetillæg, kan man derfor få hjælp til udgifterne til varme, men ikke til drift og vedligeholdelse. Efter reglerne om boligstøtte kan man få hjælp til boligudgifterne, inkl. udgifterne til drift og vedligeholdelse af kollektiv varmeforsyning. Det kan derfor forekomme, at den forhøjelse af boligstøtten, der sker på grund af reglen i boligstøtteloven, overstiger det standardfradrag på 10 pct., der sker ved beregningen af varmetillæg. På den måde ville pensionisten blive kompenseret for den samme udgift to gange.

Der er derfor indført en regel om, at hvis den faktiske boligstøttekompensation er større end det beløb som 10 pct. af varmeudgiften ville indebære i varmetillæg, nedsættes varmetillægget med forskelsbeløbet. Hvis boligstøttens kompensationsbeløb er mindre end det beløb som 10 pct. af varmeudgiften ville indebære i varmtillæg, sker der ikke noget fradrag.

---