Beregning og udbetaling

Førtidspensionen består af én samlet ydelse, som skal dække almindelige forsørgelsesudgifter. Hele beløbet er almindeligt skattepligtigt.

Niveauet for førtidspension for en enlig svarer til niveauet for dagpenge, mens ydelsen til førtidspensionister, der er gift eller samlevende, udgør 85 procent heraf. Førtidspensionen indtægtsreguleres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægter.

Indtægtsgrundlag

Det indtægtsgrundlag, der anvendes ved beregning af førtidspension, bliver opgjort på grundlag af såvel pensionistens som en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægter.

I indtægtsgrundlaget medregnes de typer af indkomst, der efter skattelovgivningen kaldes:

• Personlig indkomst – dvs. for eksempel løn (fratrukket arbejdsmarkedsbidrag), indtægt ved selvstændig virksomhed, pensionsindtægter, underholdsbidrag og andre løbende ydelser
• Positiv kapitalindkomst – dvs. renteindtægter mm. Renteudgifter, der overstiger renteindtægten, kan ikke fradrages i indkomsten
• Aktieindkomst bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat

Nedsættelse

I det opgjorte indtægtsgrundlaget bliver der foretaget en række fradrag, før man kommer frem til det (endelige) indtægtsgrundlag, der skal bruges ved indkomstreguleringen.

Førtidspensionen nedsættes med 30 procent af det (endelige) indtægtsgrundlag, dog kun med 15 procent hvis ægtefællen eller samleveren også har ret til social pension.

Første pensionsberegning

Den første pensionsberegning sker på grundlag af et samlet skøn over såvel pensionistens som ægtefællens eller samleverens forventede fremtidige indkomst. Dette skyldes, at der normalt ved tilkendelse af førtidspension vil være sket ændringer i indtægtsforholdene i forhold til seneste skattemæssige årsopgørelse.

Udbetaling

Førtidspension udbetales månedsvis bagud med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om førtidspension.

Førtidspensionen bliver dog senest udbetalt med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet tre måneder fra sagen er påbegyndt.

Hvis førtidspensionen tilkendes efter, at der er forløbet tre måneder fra sagens påbegyndelse, skal der derfor ske en efterbetaling af pensionen.

Er der i den periode, som efterbetalingen vedrører, udbetalt sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse eller kontanthjælp, skal de udbetalte beløb trækkes fra i efterbetalingen.

Pensionen skal udbetales månedsvis bagud, så at den er til disposition for pensionisten senest den sidste bankdag i måneden.

Hjælp til enkeltudgifter

Førtidspensionister har mulighed for at søge om hjælp efter aktivlovens regler om hjælp til bl.a. rimeligt begrundede enkeltudgifter og hjælp til medicin.

Hjælp i særlige tilfælde

Supplerende hjælp til brøkpensionister

Til førtidspensionister, der modtager brøkpension, dvs. nedsat pension på grund af optjeningsreglerne, kan der ydes hjælp efter § 27 a i aktivloven.

Hjælpen efter § 27 a i aktivloven ydes efter de almindelige regler om kontanthjælp. Det betyder bl.a., at brøkpensionisten ikke er berettiget til hjælpen, hvis pågældende gennem andre indtægter eller formue har mulighed for at dække sit økonomiske behov.

Den samlede hjælp bestående af brøkpension og hjælp efter § 27 a i aktivloven kan per måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis pensionisten havde været berettiget til fuld pension.

Personer, der ikke opfylder opholdskravet for kontanthjælp, kan dog maksimalt opnå hjælp efter aktivlovens § 27 a svarende til starthjælp efter de normale satser. Brøkpensionisten skal opholde sig her i landet for at modtage supplerende hjælp efter aktivloven.

Boligsikring

Boligstøtte til førtidspensionister, der har fået tilkendt pension efter de nye regler, ydes som boligsikring.

Boligsikring

Årlig fastsættelse og omregning

Pensionen fastsættes automatisk en gang om året med virkning fra den 1. januar for det pågældende kalenderår. Som hovedregel bliver pensionen fastsat på grundlag af den seneste skattemæssige årsopgørelse. Den årlige fastsættelse per 1. januar 2007 sker derfor som udgangspunkt på grundlag af årsopgørelsen for 2005.

Personlig indkomst

Den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, reguleres efter samme regler, som gælder for den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat).

Pensionisten har oplysningspligt

Pensionisten skal oplyse kommunen om alle forandringer i forhold, der kan medføre en ændring i pensionen. Det kan fx være oplysninger om pensionistens og en eventuel ægtefælle eller samlevers økonomiske forhold eller andre forhold.

Kommunen skal skriftligt oplyse pensionisten om, hvilke typer af ændringer som er omfattet af oplysningspligten.

Eksempler på forhold, der er omfattet af oplysningspligten:

• Erhvervsarbejde påbegyndes/afsluttes
• Væsentlige ændringer i formueafkast for eksempel ved salg af ejendom
• Ægtefælle/samlever bliver modtager af for eksempel efterløn, førtidspension eller folkepension
• Ægtefælles/samlevers arbejdsindkomst ændrer sig
• Ægtefælle/samlever overgår fra for eksempel kontanthjælp eller dagpenge til arbejde
• Ægtefælle/samlever får varigt ophold i plejehjem/plejebolig
• Ægtefælle/samlever får pensionen inddraget på grund af strafafsoning
• Ægtefælle/samlever dør
• Indgåelse/ophævelse af ægteskab eller samliv

Hvornår omregnes pensionen?

Pensionen kan omregnes når som helst i løbet af året, hvis indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt, og en beregning på grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører til en ændring af pensionens størrelse.

Tilsvarende kan pensionen blive omregnet, hvis der sker relevante ændring i pensionistens personlige forhold, der har betydning for pensionens størrelse.

Pensionen omregnes som udgangspunkt med virkning fra den 1. i måneden efter, at pensionisten har oplyst kommunen om de ændrede forhold.

Pensionen til en pensionist, hvis ægtefælle eller samlever afgår ved døden, omregnes efter reglerne for enlige med virkning fra dagen efter dødsfaldet.

Det gælder dog ikke for en efterlevende pensionist, der modtager efterlevelsespension. Omregning af pension for modtagere af efterlevelsespension sker først med virkning fra dagen efter ophør af udbetaling af efterlevelsespensionen.

At pensionen ved ændrede forhold som hovedregel kun omregnes for fremtiden, skyldes, at der er tale om en forsørgelsesydelse, som løbende skal kunne tilpasses modtagerens aktuelle forhold.

Omregning med tilbagevirkende kraft

Pensionen omregnes dog med tilbagevirkende kraft fra den 1. i måneden efter, at ændringen er sket, hvis ændringen medfører en forhøjelse af pensionen, og kommunen først modtager oplysning om ændringen på et senere tidspunkt. Omregning med tilbagevirkende kraft kan ske i op til seks måneder forud for det tidspunkt, hvor kommunen har modtaget oplysning om de ændringer, der medfører en højere pension.

Optjeningsprincippet

I Danmark optjenes ret til pension på baggrund af antallet af det antal år, en person har haft fast bopæl her i landet (bopælsår). Det er uden betydning, om den pågældende har haft arbejde eller betalt skat i Danmark.

Optjeningsprincippet for førtidspensionister baseres på den faktiske bopælstid i Danmark mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år.

Borgeren har ret til fuld førtidspension, hvis den faktiske bopælstid ved pensionstilkendelsen udgør mindst 4/5 af perioden fra det fyldte 15. år og til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Hvis borgeren ikke har ret til fuld førtidspension, bliver pensionen fastsat efter forholdet mellem den faktiske bopælstid og 4/5 af tiden fra det fyldte 15. år og indtil det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes (brøkpension).

Brøken for beregning af pension

faktisk bopælstid (i måneder)
----------------------------------------------------
4/5 x teoretisk mulig bopælstid (i måneder)

Eksempel 1:

En person, der netop er fyldt 50 år, bliver pensionist, pågældende har boet i Danmark i 30 år. Faktisk bopælstid er 30 år (i måneder 360).

Teoretisk mulig bopælstid er tiden fra det fyldte 15. år til det 50. år (50 - 15) = 35 år (i måneder 420).

360 måneder                     1800
-----------------------     =    ------     > 1
4/5 x 420 måneder             1680

At brøken er større end (eller lig med) 1, er ensbetydende med, at den faktiske bopælstid udgør mindst 4/5 af den teoretisk mulige bopælstid, og der er derfor i eksemplet ret til fuld pension.

Eksempel 2:

En person, der netop er fyldt 40 år, bliver pensionist. Han har boet i Danmark i 5 år mellem det fyldte 15. år og tidspunktet for tilkendelse af pension. Højeste mulige bopælstid efter det fyldte 15. år er 25 år (teoretisk mulige bopælstid).

60 måneder                         1
-----------------------     =     ---     < 1
4/5 x 300 måneder               4

Der er herefter ret til en brøkpension, der nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension. I eksemplet er der ret til 1/4 x 40 = 10/40 af fuld pension.

---