Beregning og udbetaling

Her kan du læse mere om hvordan folkepension beregnes og udbetales.

Ansøgning

Der skal ansøges om folkepension. Ansøgningen sendes til kommunen. Kommunen skal udsende meddelelse om retten til folkepension i rimelig tid, inden en person når folkepensionsalderen.

Personer, der modtager førtidspension, overgår til folkepension uden ansøgning.

Udbetaling

Pensionen udbetales månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om folkepension, og betingelserne for udbetaling af pension er opfyldt. Kommunen skal udbetale pensionen, så den er til disposition for pensionisten senest den sidste bankdag i måneden.

Pensionen udbetales månedsvis forud til personer, der har opnået ret til folkepension den 2. februar 1999 eller tidligere. Kommunen skal udbetale pension, så den er til disposition for pensionisten senest den sidste bankdag i den foregående måned.

Grundbeløb

Folkepensionens grundbeløb nedsættes kun på grundlag af pensionistens indtægter ved personligt arbejde – typisk lønindtægt og indtægt ved arbejde i egen virksomhed. Renteindtægter eller andre supplerende indtægter, som for eksempel udbetalinger fra private pensionsordninger, påvirker ikke grundbeløbet.

Når indtægtsgrundlaget for pensionistens indtægt ved personligt arbejde er opgjort, nedsættes dette med et fradragsbeløb. Grundbeløbet nedsættes med 30 procent. For hver 100 kr. indtægtsgrundlaget overstiger fradragsbeløbet, nedsættes grundbeløbet med 30 kr.

Pensionstillæg

Folkepensionens pensionstillæg nedsættes ved supplerende indtægter ud over folkepensionen. Det er både pensionistens egen indkomst og en eventuel ægtefælles eller samlevers indkomst, der indgår i beregningen af pensionstillægget. Ved opgørelsen af indkomstgrundlaget ses der helt bort fra de første 30.000 kr. af pensionistens egen indtægt i et kalenderår ved personligt arbejde.

Personer, der lever i et samlivsforhold, hvor den ene eller begge har modtaget pension fra før den 1. marts 1999, betragtes som enlige i forhold til opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, medmindre de indleder et nyt samlivsforhold efter den 1. marts 1999.

Hvis pensionisten er gift eller samlevende med en ikke-pensionist, foretages der et fradrag i den del af indtægtsgrundlaget, der kan henføres til ægtefællen eller samleveren. Fradraget svarer til halvdelen af dennes indtægt op til et fastsat grænsebeløb. Der kan maksimalt foretages et fradrag svarende til halvdelen af det fastsatte beløb, og indtægter ud over det fastsatte beløb indgår fuldt ud ved beregningen af pensionstillægget.

Det således opgjorte indtægtsgrundlag nedsættes med et fradragsbeløb, der er forskelligt for enlige og gifte/samlevende pensionister.

Pensionstillægget nedsættes med 30,9 kr. for hver 100 kr., en enlig folkepensionist tjener ud over fradraget. Tilsvarende er nedsættelsesprocenten 16 procent, hvis pensionistens ægtefælle/samlever har ret til pension, og 32 procent, hvis ægtefællen/samleveren ikke har ret til pension.

Typer af indkomst

Der medregnes de typer indkomst, der efter skattelovgivningen kaldes:

• Personlig indkomst: For eksempel løn (fratrukket arbejdsmarkedsbidrag), indtægt ved selvstændig virksomhed, pensionsindtægter, underholdsbidrag og andre løbende ydelser.
• Positiv kapitalindkomst: Dvs. renteindtægter m.m. Renteudgifter, der overstiger renteindtægten, kan ikke fradrages i indkomsten.
• Aktieindkomst: Bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. 
• Fra det opgjorte indtægtsgrundlag foretages fradrag for en række ydelser, herunder den skattepligtige socialpension.

Optjeningsprincippet

I Danmark optjenes ret til pension på baggrund af antallet af år, en person har haft fast bopæl her i landet (bopælsår). Det er uden betydning, om den pågældende har haft arbejde eller betalt skat.

Optjeningsprincippet for folkepensionister baseres på den faktiske bopælstid her i landet mellem det 15. år og folkepensionsalderen.  Før det fyldte 15. år og i tiden efter folkepensionsalderen optjener man ikke ret til folkepension.

Ret til fuld folkepension er betinget af 40 års fast bopæl i Danmark mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen.

For personer, der ikke har haft 40 års fast bopæl, er der ret til en brøkpension, fastsat efter forholdet mellem den faktiske bopælstid mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen og 40 års fast bopæl. Flere bopælsperioder sammenlægges.

Eksempel:En person, der i dag overgår til folkepension ved folkepensionsalderen (i dag 65 år), har efter det fyldte 15. år boet her i landet i 2 perioder på henholdsvis 30 år, 7 måneder og 15 dage, og 6 år, 4 måneder og 26 dage. Den samlede bopælstid udgør 36 år, 11 måneder og 41 dage eller 37 år og 11 dage. Pensionen fastsættes efter forholdet mellem bopælstid (37 år og 11 dage der nedrundes til 37 år) og 40 år, dvs. 37/40 af fuld pension.

Bundfradrag for indtægt ved personligt arbejde

Der gælder et særligt bundfradrag på op til 30.000 kr. årligt per kalenderår for indtægt ved personligt arbejde ved beregning af pensionstillæg og den personlige tillægsprocent, som styrer aftrapningen af den supplerende pensionsydelse (ældrechecken), helbredstillæg og varmetillæg. Bundfradraget fradrages i den personlige arbejdsindtægt ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionsberegningen.

Opsat pension

Alle ældre, der har nået folkepensionsalderen, kan desuden vælge at udskyde folkepensionen og deltage aktivt på arbejdsmarkedet i væsentligt omfang mod senere at få forhøjet den løbende folkepension med et tillæg for opsat pension.

Læs mere om pension og arbejde.

Årlig fastsættelse og omregning

Pensionen fastsættes automatisk en gang om året med virkning fra den 1. januar for det pågældende kalenderår. Som hovedregel bliver pensionen fastsat på grundlag af den seneste skattemæssige årsopgørelse. Eksempelvis sker den årlige fastsættelse per 1. januar 2010 derfor som udgangspunkt på grundlag af årsopgørelsen for 2008.

Personlig indkomst

Den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, reguleres efter samme regler, som gælder for den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat).

Pensionisten har oplysningspligt

Pensionen er en forsørgelsesydelse, der er indtægtsafhængig, og ydelsens størrelse skal baseres på pensionistens økonomiske forhold og principielt så aktuelle forhold som muligt med henblik på at sikre pensionisten et eksistensgrundlag. Derfor har pensionisten oplysningspligt om alle forandringer i forhold, der kan medføre en ændring i pensionen.

Hvis indtægtsgrundlaget bliver ændret

Pensionen kan derfor omregnes når som helst i løbet af året, hvis indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt, og en beregning på grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører til en ændring af pensionens størrelse. Tilsvarende omregnes pensionen, hvis der sker en ændring i pensionistens personlige forhold.

Eksempler på ændringer:

• Erhvervsarbejde påbegyndes/afsluttes
• Væsentlige ændringer i formueafkast for eksempel ved salg af ejendom  
• Ægtefælle/samlever bliver modtager af for eksempel efterløn, førtidspension eller folkepension 
• Ægtefælles/samlevers arbejdsindkomst ændrer sig 
• Ægtefælle/samlever overgår fra for eksempel kontanthjælp eller dagpenge til arbejde 
• Ægtefælle/samlever får varigt ophold i plejehjem/plejebolig 
• Ægtefælle/samlever får pensionen inddraget på grund af strafafsoning 
• Ægtefælle/samlever dør 
• Indgåelse/ophævelse af ægteskab eller samliv

Hvornår omregnes pensionen?

Pensionen omregnes som udgangspunkt med virkning fra den 1. i måneden efter, at pensionisten har oplyst kommunen om de ændrede forhold.

Pensionen til en pensionist, hvis ægtefælle eller samlever afgår ved døden, omregnes efter reglerne for enlige med virkning fra dagen efter dødsfaldet. Det gælder dog ikke for en efterlevende pensionist, der modtager efterlevelsespension. Omregning af pension for modtagere af efterlevelsespension sker først med virkning fra dagen efter ophør af udbetaling af efterlevelsespensionen.

At pensionen ved ændrede forhold som hovedregel kun omregnes for fremtiden, skyldes, at der er tale om en forsørgelsesydelse, som løbende skal kunne tilpasses modtagerens aktuelle forhold.

Omregning med tilbagevirkende kraft

Pensionen omregnes dog med tilbagevirkende kraft fra den 1. i måneden efter, at ændringen er sket, hvis ændringen medfører en forhøjelse af pensionen, og kommunen først modtager oplysning om ændringen på et senere tidspunkt. Omregning med tilbagevirkende kraft kan ske i op til seks måneder forud for det tidspunkt, hvor kommunen har modtaget oplysning om de ændringer, der medfører en højere pension.

---