Primær navigation
- Pension
- Efterløn og ydelser
- Internationalt
- Ferie og fonde
- Tilsyn og kontrol
- Regler og tal
- Om Pensionsstyrelsen
Førtidspensionister, der er på den gamle førtidspensionsordning – Dvs. pensionister, hvis sag startede før 1. januar 2003 – kan nu være helt sikre på at beholde retten til pensionen uanset, om de i en årrække skifter pensionen ud med arbejde. Kommunen kan ikke frakende pensionen, fordi man arbejder.
Det betyder, at det er risikofrit for førtidspensionister at arbejde i forhold til retten til pension. Det gælder uanset, hvor meget og hvor længe en førtidspensionist arbejder.
Tidligere kunne kommunen frakende pensionen, hvis en førtidspensionist over en længere periode havde vist, at han eller hun kunne arbejde og forsørge sig selv. Men sådan er det ikke mere. Den 1. juli 2008 trådte en ny regel i kraft, og den betyder, at kommunen ikke under nogen omstændigheder kan frakende retten til førtidspension imod pensionistens ønske. Ligesom kommunen heller ikke kan overflytte en førtidspensionist til en lavere pensionssats.
Baggrunden for regelændringen er, at der er brug for alle på arbejdsmarkedet. Førtidspensionister skal have en mulighed for at bidrage til egen forsørgelse uden risiko for at miste retten til pension.
Hvis man arbejder i begrænset omfang, kan man arbejde samtidig med, at man modtager pension. Hvis man arbejder meget, vil kommunen i nogle tilfælde gøre pensionen hvilende. Dvs., at pensionen ikke udbetales i de perioder, hvor førtidspensionisten arbejder meget.
Det er kommunen, der skal vurdere, om der er grundlag for at træffe afgørelse om, at pensionen gøres hvilende, hvis arbejdsindtægten vedvarende forventes at overstige det dobbelte af førtidspensionens grundbeløb. Ved afgørelsen af, om retten til pension skal gøres hvilende, foretages en konkret vurdering af, om den opnåede indtægt er uforenelig med den tilkendte førtidspension. Afgørelsen om at gøre retten til pension hvilende gælder i forhold til alle førtidspensionister på den gamle ordning.
Efter de nye regler skal førtidspensionister på den gamle ordning automatisk have tilkendt invaliditetsydelse, når retten til førtidspensionen bliver gjort hvilende.
Sikkerheden for førtidspension gælder desuden alene den offentlige førtidspension. Førtidspensionister, der modtager udbetalinger fra et privat pensionsselskab, skal være opmærksomme på, at der kan gælde regler for, hvor meget de må arbejde uden at miste udbetalingerne fra den private ordning. Man skal tage kontakt til sit pensionsselskab for at undersøge de nærmere regler, der kan være forskellige fra selskab til selskab.
Reglerne om, at førtidspensionister ikke kan miste retten til pensionen, ændrer ikke ved, at de forskellige pensionsydelser fortsat skal nedsættes, hvis førtidspensionisten har væsentlig indkomst samtidig med førtidspensionen. Det gælder uanset, om indkomsten kommer fra arbejde, private pensionsordninger eller andet.
Reglerne for, hvornår pensionen nedsættes, er ens for alle, uanset om man modtager almindelig, forhøjet almindelig, mellemste eller højeste førtidspension.
Ekstra indkomst giver ikke nogen nedsættelse af invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, førtidsbeløb eller den ekstra tillægsydelse. Som det fremgår af tabel 1 sker der, med stigende indkomst, en aftrapning i varme- og helbredstillæg, pensionstillæg og grundbeløbet. Tabellen viser reglerne for en enlig førtidspensionist. Er man gift eller samlevende, gælder andre (højere) grænser.
| Ydelse | Nedsættelse ved indkomst ud over førtidspension, 2010-satser |
| Varme- og helbredstillæg | Man modtager de fulde tillæg ved indkomster på op til 17.700 kr.Med en indkomst på mellem 17.700 kr. og 61.300 kr. vil tillæggene gradvist blive nedsat.Tjener man 61.300 kr. eller derover, er tillæggene nedsat til 0 kr. |
| Førtidspensionens pensionstillæg | Man modtager det fulde tillæg ved indkomster på op til 61.300 kr.Med en indkomst på mellem 61.300 kr. og 270.600 kr. vil tillæggene gradvist blive nedsat.Tjener man 270.600 kr. eller derover er tillægget nedsat til 0 kr. |
| Førtidspensionens grundbeløb | Man modtager det fulde beløb ved indkomster på op til 277.700 kr.Med en indkomst på mellem 277.700 kr. og 386.600 kr. vil grundbeløbet gradvist blive nedsat.Tjener man 386.600 kr. eller derover er grundbeløbet helt nedsat til 0 kr. |
*Alle beløbsgrænser gælder for skattepligtige indkomster. Dvs. efter arbejdsmarkedsbidrag, når det gælder løn.
Førtidspensionister skal være opmærksomme på reglerne for boligydelse. Om man får boligydelse, og hvor stor den er, afhænger bl.a. af ens indkomst: Jo højere indkomst, desto lavere boligydelse. Til lejere gives ydelsen som en ydelse uden tilbagebetalingspligt, mens ejere kan få ydelsen som et lån.
I forhold til boligydelse er det ligegyldigt, hvor indkomsten stammer fra: Al indkomst tæller med, når det skal beregnes hvor høj en ydelse, man er berettiget til.
Derfor vil en ekstra arbejdsindkomst betyde, at boligydelsen bliver lidt mindre, end den ellers ville have været.
Førtidspensionen bliver beregnet på baggrund af ens aktuelle indkomst. Ændrer indkomsten sig betydeligt – for eksempel fordi man tager et arbejde – har man pligt til at give kommunen besked, så pensionen kan blive genberegnet og reguleret. Undlader man at underrette sin kommune, vil kommunen kunne kræve for meget udbetalt pension tilbagebetalt. Samme regler gælder for boligydelse.
Hvis du ikke allerede har et job – eller ønsker et nyt – så er det muligt at finde ledige stillinger på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside: Jobnet.dk. Her kan du bl.a. søge efter job, som retter sig mod førtidspensionister. Du kan også søge efter arbejde, som alene er på deltid.
Du kan også annoncere efter et job. Hvis du opretter et CV på hjemmesiden, kan arbejdsgiverne finde dig. Beskriv dine kvalifikationer og angiv hvilke ansættelsesvilkår, du ønsker. For eksempel at du alene ønsker deltidsarbejde, eller at du ønsker et job som førtidspensionist med løntilskud.
Jobnet.dk om mulighederne for at finde arbejde (nyt vindue)
Kontaktinformation
Genveje