Primær navigation
- Pension
- Efterløn og ydelser
- Internationalt
- Ferie og fonde
- Tilsyn og kontrol
- Regler og tal
- Om Pensionsstyrelsen
Inden Pensionsstyrelsen kan sende en ansøgning om enkepension til udlandet, har vi brug for disse oplysninger fra kommunen, hvis afdøde modtog dansk pension:
Hvis kommunen har ansættelsespapirer, anbefalinger, lønsedler el. lign. fra afdødes ophold i udlandet, skal kommunen sende kopier af det. Vi returnerer ikke originale dokumenter med anbefalet post, men med almindelig post, og vi yder ingen erstatning, hvis de originale dokumenter bortkommer.
En ansøgning om enkepension fra udlandet består af 3 EU-blanketter: E203 DK, E205 DK og E207 DK. Det er Pensionsstyrelsen og ikke efterladte selv, der skal sende disse blanketter til den udenlandske pensionsmyndighed. Kontakt Pensionsstyrelsen for at få tilsendt et ansøgningsskema, hvis borgeren skal søge fra et konventionsland.
Den efterladte skal selv henvende sig til den udenlandske pensionsmyndighed eller ambassaden her i landet, hvis den efterladte ønsker at søge om pension fra et land uden for EU/EØS, som Danmark ikke har indgået en konvention om social sikring med.
Den efterladte kan have ret til en efterbetaling af udenlandsk pension, hvis der går lang tid fra ansøgningsdatoen til udbetalingen. Hvis kommunen i samme periode har udbetalt visse ydelser til den efterladte, har kommunen mulighed for helt eller delvist at få dækket udbetalingen ved at modregne i efterbetalingen af udenlandsk pension. Hvis kommunen har et krav, skal det oplyses når ansgøningen sendes til Pensionsstyrelsen. Kommunen skal oplyse, hvilken ydelse det drejer sig om, og i hvilken perioden ydelsen er udbetalt. Hvis kommunen ikke oplyser at der er et krav når ansøgningen sendes til os, går vi ud fra, at kommunen ikke har et krav i efterbetalingen.
De ydelser, kommunen kan have krav på modregning for, er fx:
Det kommer an på, om afdøde havde optjent ret til dansk pension på dødstidspunktet.
Hvis afdøde havde optjent ret til pension i Danmark, skal kommunen ikke betragte den udenlandske enkepension som en indtægt ved indtægtsreguleringen af den efterladtes pension fra det tidspunkt, hvor efterladte modtager pension fra flere lande.
Det skal derimod ske, hvis afdøde ikke havde optjent ret til pension fra Danmark.
Det er reglerne i EF-forordning nr. 1408/71 og 883/04 om social sikring af vandrende arbejdstagere m.fl., der reguelrer, om den udenlandske pension skal "samordnes".
Ønsker borgeren at klage over den udenlandske afgørelse, skal borgeren selv skrive klagen og sende den til den rette myndighed i udlandet – ikke til Pensionsstyrelsen. Med en udenlandsk pensionsafgørelse følger som hovedregel en klagevejledning. Vejledningen oplyser om klagefristen og navnet på den udenlandske myndighed, klagen skal sendes til. Spørgsmål om beregningen eller udbetalingen skal også rettes til den udenlandske pensionsmyndighed. Henvendelsen til udlandet kan ske på dansk, da udlandet har pligt til at få brevet oversat til deres eget sprog.
Belgien, Bulgarien, Cypern (den græske del), Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Nederlandene, Irland, Island, Italien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. Schweiz har en gensidig aftale med disse lande.
Australien, Bosnien-Hercegovina, Canada, Chile, Indien, Israel, Kroatien, Makedonien (FYROM), Marokko, Montenegro, New Zealand, Pakistan, Republikken Korea (Sydkorea), Serbien, Tyrkiet og USA.
Pensionsstyrelsen
Udenlandsk Pension
Njalsgade 72 C
DK-2300 København S
Tlf.: +45 33 95 50 04
E-mail: penst@penst.dk
Kontaktinformation
Genveje