??Skip navigation??


Service navigation


EF-forordning 1408/71

Den 1. maj 2010 trådte en ny forordning (883/2004) i kraft, men det vil fortsat være relevant at have kendskab til EF-forordning 1408/71, bl.a. fordi Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz ikke tiltrådte den ny forordning fra start. Denne side omhandler alene EF-forordning 1408/71.

EF-forordning 1408/71 sikrer koordinering af medlemslandenes sociale sikringsydelser, så man undgår, at personer, der flytter bopæl eller beskæftigelse inden for EU, mister sociale rettigheder. Koordinationen er fastlagt i Lissabontraktatens artikel 48.

Forordningens principper

Der er kun tale om koordinering og om indførelse af principper om:

  • ligebehandling
  • sammenlægning af bopæls - og beskæftigelsesperioder
  • eksport af visse sociale ydelser og rettigheder i forhold til optjening

Hvilke ydelser?

Forordningen koordinerer følgende sociale sikringsordninger:

  • ydelser i anledning af sygdom og moderskab (sygehjælp og syge- og barseldagpenge)
  • ydelser ved invaliditet, herunder ydelser, der tager sigte på at bevare eller forbedre erhvervsevnen(pension og revalidering)
  • ydelser ved alderdom (pension)
  • ydelser til efterladte (pension)
  • ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme
  • ydelser ved dødsfald (begravelseshjælp)
  • ydelser ved arbejdsløshed
  • familieydelser

På grund af de store forskelle i medlemslandenes sociale sikringslovgivning har det været nødvendigt at opstille særregler for anvendelsen af de enkelte landes lovgivning. Disse særregler findes i bilag til forordningen.

Forordningens formål

Formålet er, at personer, der allerede har optjent ret til fx en social pension, ikke mister denne ret, når de flytter til et andet medlemsland. Pensionsdelen kan udbetales fra optjeningslandet, når pensionsalderen indtræder.

Udvidelse af personkredsen

Forordningen er blevet udvidet til også at gælde tredjelandsstatsborgere. Men denne udvidelse gælder udelukkende ligebehandling med hensyn til retten til social sikring. Udvidelsen medfører ikke i sig selv fri bevægelighed for tredjelandsstatsborgere.

Udvidelsen gælder dog ikke i forhold til Danmark. Dette skyldes, at udvidelsen har hjemmel i Traktatens § 63 stk. 4, som er omfattet af det danske forbehold.

Modernisering og forenkling af forordningen

Siden forordningen blev vedtaget i 1971, er der sket store ændringer i landenes sociale sikringssystemer. Samtidig er en række af forordningens bestemmelser blevet uaktuelle. Derfor er der i 2004 vedtaget en ny forordning (883/04), som trådte i kraft den 1. maj 2010. Schweiz er først blevet omfattet af den ny forordning per 1. april 2012, og Norge, Island og Liechtenstein per 1. juni 2012. For disse lande gælder forordning 1408/71 således frem til disse datoer.


Sidst opdateret d. 11.05.2012
EØS-lande

Belgien, Bulgarien, Cypern (den græske del), Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Nederlandene, Irland, Island, Italien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. Schweiz har en gensidig aftale med disse lande.


Kontaktinformation

Pensionsstyrelsen
|
Njalsgade 72 C
|
DK-2300 København S

Tlf.: +45 33 95 50 00
| |
EAN: 5798 000 354 814
|
CVR: 19534081

Genveje