Hvornår er en pensionist enlig eller samlevende, og hvornår kan en forsørger modtage børnetilskud som enlig?

Hvorfor sondres der mellem enlige og samlevende?

De offentlige ydelser skal udbetales til de personer, der har det største behov. Hvis man er samlevende, har man de samme økonomiske fordele ved at bo sammen, som man har, hvis man er gift. Derfor er ydelserne til enlige på nogle områder højere, end de er til gifte/samlevende.

Derfor har Folketinget fx besluttet, at enlige skal have en højere pension end samlevende og gifte, så enlige har mulighed for at klare sig økonomisk. Derfor bliver pensionen også reguleret efter parrets samlede indtægter, ligesom retten til helbredstillæg og ældrecheck afgøres ud fra størrelsen af parrets samlede formue. Ydelserne er dermed målrettet de pensionister, der har det største behov.

På samme baggrund udbetales det ordinære og ekstra børnetilskud til reelt enlige forsørgere, for at sikre en målrettet hjælp til barnets forsørgelse.

Men reglerne hindrer ikke enlige i at mødes eller overnatte hos hinanden eller at et fraskilt forældrepar kan have et godt samarbejde om deres børn. Man betragtes kun som samlevende, hvis der er tale om et egentligt samlivsforhold, som svarer til et ægteskabslignende forhold, hvor parterne bidrager til den fælles husførelse, har fælles økonomi mv.

Det er ikke nok at se på, hvor den enkelte har sin bopælsadresse for at tage stilling til, om en person er enlig eller samlevende. Det skyldes, at der er mange muligheder for at omgå dette – det viser de mange eksempler med dækadresser hos familie og venner eller i et sommerhus, fædrehoteller mv.

Derfor er der ikke faste regler for vurderingen af, om en person er enlig eller samlevende. Der skal være plads til en konkret individuel vurdering, fordi der kan være tale om mange forskellige samlivsformer.

Det har været meget omtalt, at nogle personer uberettiget har modtaget pension eller børnetilskud som enlige, fordi de har givet kommunen forkerte oplysninger eller undladt at oplyse kommunen om ændringer, fx om samlivsforhold. Det er vigtigt, at kommunerne undersøger disse sager og træffer en konkret og individuel afgørelse, hvis borgeren reelt er samlevende. Ellers kan det ikke sikres, at ydelserne alene udbetales til dem, som har brug for den særlige hjælp. Borgeren skal naturligvis selv have mulighed for at udtale sig i sagen.

Samtidig er det vigtigt at slå fast, at langt de fleste sager er helt uproblematiske, hvor der ikke er tvivl om, hvorvidt personen er enlig eller samlevende. Desuden er det vigtigt at slå fast, at kommunernes adgang til at kontrollere, om de personer, der modtager ydelser som enlige, reelt er enlige, ikke må føre til at fx pensionister bliver bange for at have besøg, overnattende gæster eller deltage sammen med andre i sociale aktiviteter.

Hvad betyder det, om pensionisten er enlig eller samlevende?

For førtids- eller folkepension er pensionssatsen højere for enlige end for samlevende. For enlige bliver pensionen nedsat på baggrund af pensionistens egen supplerende indkomst, mens pensionen for samlevende reguleres på baggrund af parrets samlede indkomster. Størrelsen af den enliges formue har betydning for retten til supplerende tillægsydelse (ældrecheck) og helbredstillæg, mens det for samlevende er den samlede formue, der skal lægges til grund.

Hvad betyder det for retten til børnetilskud om forsørgeren er enlig eller samlevende?

Ordinært og ekstra børnetilskud kan ikke ydes til personer, der lever i et samlivsforhold.

Hvad skal kommunen lægge vægt på ved vurderingen af, om en pensionist er enlig eller samlevende?

Der kan indgå en række forhold, når kommunen skal vurdere om en pensionist er enlig eller samlevende.

En pensionist vurderes som enlig, hvis den pågældende bor alene og der ikke er andre på adressen, som bidrager til den fælles husførelse i hjemmet, fx ved at betale til husholdningen eller ved at arbejde i hjemmet. Hvis der fx er tale om søskende, der har fælles husførelse, vil de også blive anset som enlige, da samlivet skal kunne føre til ægteskab eller registreret partnerskab efter dansk ret, for at man kan blive anset som samlevende.

Der er således en række faktorer, der kan indgå i kommunens vurdering af, om en borger er enlig og dermed berettiget til pension eller børnetilskud som enlig. Det kan være spørgsmålet om samme folkeregisteradresse, om der er tale om fælles økonomi, fælles husholdning, gensidig hjælp til husholdning, omstændigheder omkring sygdom og en række andre forhold.

Samtidig er det vigtigt, at parternes egen beskrivelse af forholdet skal indgå i vurderingen. Man vil altså altid selv få mulighed for at udtale sig og komme med oplysninger, hvis man er uenig i kommunens konklusion.

Eksempler fra Ankestyrelsens praksis:

To ægtefæller, der boede i hver sin kommune, kunne ikke betragtes som enlige. Ankestyrelsen lagde vægt på oplysninger om, at ægtefællerne ofte opholdt sig hos hinanden, og at de på skift boede hos hinanden. Samlivet kunne derfor ikke betragtes som ophævet, se SM P-16-98.

Ankestyrelsen har desuden behandlet en række sager til belysning af spørgsmålet om, hvornår en pensionist kan betragtes som enlig. Ankestyrelsen fandt, at der er formodning for, at to personer, der var tilmeldt folkeregistret på samme adresse, som vedrørte en én-familiesbolig, som udgangspunkt måtte betragtes som samlevende. Der kan dog ikke alene lægges vægt på folkeregisteroplysninger ved vurderingen af, om en pensionist er enlig. Se SM P-20-95.

I en række tilfælde fandt Ankestyrelsen, at formodningen ikke kunne lægges til grund:

• 1. sag. Der var i sagen ikke andre oplysninger end den fælles folkeregisteradresse, der kunne sandsynliggøre, at der var tale om et samlivslignende forhold. Ansøger havde haft ustabile boligforhold og boede efter egne oplysninger ikke på adressen længere.
• 2. sag. Det var i sagen oplyst, at parterne havde særskilte husholdninger, normalt spiste hver for sig og havde adskilt økonomi. Der var således ikke tale om fælles husførelse.
• 3-4. sag. Begge parter havde oplyst, at de ikke havde nogen fælles økonomi og heller ikke ydede gensidig hjælp til madlavning, rengøring mm. Kvinden havde på grund af boligmangel lejet et værelse hos sin tidligere ægtefælle, og hun havde sine egne møbler opmagasineret. Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at kvinden havde eget fjernsyn, køleskab, kogeplader mv.

Boligformen er således ikke afgørende for, om en pensionist kan betragtes som enlig. Har en pensionist en logerende, eller er pensionisten selv logerende, bør kommunen løbende kontrollere, om pensionisten efter en konkret vurdering, fortsat kan anses for at være enlig.

Ankestyrelsen fandt, i Principafgørelse 99-11, at der er en formodning for, at to personer, der ikke er gift med hinanden og ikke bor på samme adresse, kun kan anses for samlevende, hvis særlige forhold taler for det. I det konkrete tilfælde forelå der dog særlige forhold, der talte for at anse parterne for samlevende ved beregning af folkepension. Der blev lagt vægt på deres oplysninger om, at de var kærester, havde fælles økonomi om maden, og at de opholdt sig sammen ved måltider og om natten i enten det ene eller det andet hus.

En pensionist, der er gift eller har indgået et registreret partnerskab anses som enlig, hvis samlivet efter en konkret vurdering er ophævet, og pensionisten ikke samlever i et ægteskabslignende forhold med en anden person. Det kan fx være tilfældet, hvis en gift pensionist med ophold får ophold i ældrebolig, herunder plejebolig, mv. Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at en pensionist med ophold i plejehjem fortsat opfyldte betingelserne for udbetaling af tillæg til enlige, da den anden ægtefælle efterfølgende fik ophold på samme plejehjem, da ægtefællerne levede i hver sin adskilte og selvstændige bolig. Se SM P-26-97.

Hvad skal kommunen lægge vægt på ved vurderingen af, om en modtager af børnetilskud er enlig?

Der er en række faktorer, der kan indgå i kommunens vurdering af, om en borger er enlig og dermed berettiget til børnetilskud som enlig. Det kan være spørgsmålet om, hvorvidt de involverede parter har fælles økonomi, fælles husholdning, fælles børn, gensidig hjælp til husholdning, omstændigheder omkring sygdom og en række andre forhold.

Samtidig skal parternes egen beskrivelse af forholdet indgå i vurderingen.

Ankestyrelsen har truffet en række afgørelser på området:

Modtageren af børnetilskud m.v. havde ikke været reelt enlig i lovens forstand. Hun havde derfor pligt til at tilbagebetale de ydelser, som hun havde modtaget efter børnetilskudsloven. Ydelserne fandtes at være modtaget med urette og mod bedre vidende. Der blev lagt vægt på oplysninger om modtagerens og den tidligere ægtefælles økonomi, herunder bankoplysninger, der viste et fortsat økonomisk fællesskab samt på oplysninger om den tidligere ægtefælles boligforhold og folkeregistertilmeldinger, se B-3-07.

En person, der er gift eller har indgået registreret partnerskab, kan kun anses som enlig forsørger, når den pågældende er separeret eller lever adskilt fra ægtefællen/partneren på grund af uoverensstemmelse. Den anden ægtefælles/partners fravær fx på grund af sygdom, ophold i udlandet mv. betragtes ikke som ophævelse af samlivet, med mindre samlivet er ophævet på grund af uoverensstemmelse.

Kommunerne skal vejlede

Kommunerne skal vejlede borgerne om reglerne og praksis for, om en person skal anses som enlig eller samlevende, og grænsen mellem enlig og samlevende er mere klar, end den nogle gange fremstilles i medierne.

Hvem træffer afgørelse?

Det er kommunen, der i hver enkelt sag skal foretage en konkret individuel vurdering af, hvorvidt en modtager af en offentlig ydelse skal anses for enlig eller gift/samlevende.

Kommunen ser blandt andet på lovgivningen og praksis fra Ankestyrelsen, når den vurderer hvilke kriterier, der skal lægges til grund ved afgørelsen af den enkelte sag. Eksempler på Ankestyrelsens afgørelser kan ses på: www.ast.dk.

Klagemulighed

Kommunernes afgørelser kan påklages til det sociale nævn.