Primær navigation
- Pension
- Efterløn og ydelser
- Internationalt
- Ferie og fonde
- Tilsyn og kontrol
- Regler og tal
- Om Pensionsstyrelsen
Udveksling af oplysninger i konkrete sager er et væsentligt element i kontrolsamarbejdet mellem Beskæftigelsesministeriet og SKAT.
Hvis SKAT i forbindelse med sit arbejde, fx ligning, kontrol, inddrivelse eller ansvarssager, får mistanke om, at der kan være sket misbrug af arbejdsløshedsdagpenge eller andre ydelser, der udbetales af a-kasserne, videregiver SKAT kontroloplysninger herom til Tilsynsenheden i Beskæftigelsesministeriet.
Når SKAT sender kontroloplysninger til Beskæftigelsesministeriet, skal der vedlægges bilagsmateriale, som dokumenterer indkomst eller arbejdsindsats enten som lønmodtager eller som selvstændig erhvervsdrivende og perioden herfor.
Det kan fx være relevant at sende følgende oplysninger:
Hvis SKAT ved udgående kontrol i en virksomhed får mistanke om, at en person arbejder og samtidig modtager ydelser fra en a-kasse, sender SKAT det fælles interviewskema ”Spørgeskema – ansatte/antruffet personale” som kontroloplysning til Tilsynsenheden i Beskæftigelsesministeriet . Det gælder både i forbindelse med det løbende kontrolarbejde og ved større kontrolaktioner.
A-kasserne er ofte i besiddelse af kontroloplysninger, som kan være af betydning for SKAT. Det drejer sig især om tilfælde, hvor skatteyder ikke har indsendt selvangivelse, eller hvor det af andre grunde skønnes nødvendigt at indhente oplysninger hos tredjemand.
Oplysninger fra a-kasserne indhentes via Beskæftigelsesministeriets tilsynsenhed. Der kan bl.a. være tale om følgende oplysninger:
Dagpengekort indeholder oplysninger om, hvornår pågældende har udført arbejde med angivelse af arbejdsgiver og løn. Selvstændige, som modtager dagpenge, skal også indsende dagpengekort med oplysning om arbejdstid i virksomheden.
Borgeren vil i forhold til a-kassen typisk have interesse i at angive så høj en indtægt som muligt for at opnå ret til den maksimale dagpengesats, men ikke nødvendigvis i relation til skattemyndighederne.
SKAT kan derfor have interesse i grundlaget for beregning af dagpengesatsen; dvs. for arbejdstagere lønsedler eller anden indkomstdokumentation, og for selvstændige erhvervsdrivende som hovedregel indkomstopgørelser for virksomhedens to bedste regnskabsår inden for de seneste 5 år, der skal være attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor.
I tilfælde, hvor borgeren efter ophør af selvstændig virksomhed modtager dagpenge, efterløn mv., er a-kasserne bl.a. i besiddelse af oplysninger om, hvordan virksomheden er ophørt, herunder afvikling af driftsmidler, varelager og bygninger.
Forvaltningsloven, §§ 28-32 (nyt vindue)
Persondataloven, §§ 6-8 (nyt vindue)
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 91, stk. 9 (nyt vindue)
Beskæftigelsesministeriet
Tilsynsenheden
Kontrol med Dagpenge og Efterløn
Njalsgade 72 C
DK-2300 København S
Tlf.: +45 33 95 50 00
E-mail: penst@penst.dk
A-kasserne skal benytte sagsudveksling@penst.dk i forbindelse med sikker sagsudveksling i klagesager.
Kontaktinformation
Genveje