Primær navigation
- Pension
- Efterløn og ydelser
- Internationalt
- Ferie og fonde
- Tilsyn og kontrol
- Regler og tal
- Om Pensionsstyrelsen
Kommunerne skal hvert år senest den 30. september sende deres revisorpåtegnede revisionsberetning om refusion og tilskud på Beskæftigelsesministeriets område for det foregående regnskabsår til Beskæftigelsesministeriet. Københavns Kommune har dog frist til den 31. december.
Hvis kommunen har modtaget en revisionsbemærkning i revisionsberetningen eller har foretaget systematiske fejl med udbetalingsmæssige konsekvenser for staten, skal kommunen senest samtidig med indsendelsen af revisionsberetningen sende en redegørelse. Af redegørelsen skal det fremgå, hvorledes kommunen sikrer, at den fejl, som revisionen har påpeget, undgås i fremtiden.
Kommunerne skal give revisoren adgang til at foretage de undersøgelser, som revisoren finder nødvendige.
Beskæftigelsesministeriets tilsynsenhed gennemgår revisionsberetningerne og vurderer bl.a. revisionsbemærkninger vedrørende lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge m.fl.
Når revisionsberetningerne er gennemgået sender vi en tilbagemelding, en såkaldt decisionsskrivelse, til kommunalbestyrelsen, revisor og Statsforvaltningen. Vi kan fx bede kommunen om at gennemgå samtlige sager på et område, at redegøre for tiltag i forhold til kvaliteten i sagsbehandlingen eller rejse krav om tilbagebetaling af udbetalte refusioner og/eller tilskud.
Vores målsætning er, at alle revisionsberetninger er behandlet, og decisionsskrivelse er sendt til kommunen omkring den 1. april det efterfølgende år.
Beskæftigelsesministeriet
Tilsynsenheden
Kommunetilsyn og EØS-Arbejdsløshedsforsikring
Njalsgade 72 C
DK-2300 København S
Tlf.: +45 33 95 50 00
E-mail: penst@penst.dk
Kontaktinformation
Genveje