Skriv smukt med et skriveunderlag

Hvis man skal skrive på et stykke papir, og lægger papiret direkte på en bordplade af træ, så vil træets årer danne et aftryk i det, man skriver. Det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt, for en jævn og flydende skrift er en forudsætning for en tydelig og læselig skrift. Det er heller ikke pænt med en skrift, der bærer præg af aftryk fra en bordplade. Der findes heldigvis råd imod dette. Man kan anskaffe sig et skriveunderlag.

Et skriveunderlag forhindrer aftryk fra bordpladen i at nå op igennem papiret og forstyrre den smukke håndskrift. Hvis man bruger skriveunderlag, så vil man også opleve hvor behageligt det er at skrive på. Der kommer en blødhed og et flow i skriften, som er meget smukt. Det er en fornøjelse at skrive på, fordi der er en blødhed under pennen, som passer perfekt til skrivning. Eller tegning. Et skriveunderlag er perfekt til at tegne på også.

Rart at have underlag under papiret

Det bløde, men alligevel faste underlag under papiret, giver et strøg i pennen, som er meget elegant. Hvis man sidder længe og skriver eller tegner, så vil et skriveunderlag også forebygge skrivekrampe. Følelsen af et skriveunderlag er noget af det skønneste for en, som dagligt skriver i hånden. Og er der noget smukkere end en smuk håndskrift, der kravler hen over papiret og danner det fineste spor af ord og betydning.

Desuden er et skriveunderlag en perfekt bakke til midlertidigt at holde samling på dine ting. Hvis de ligger på dit skriveunderlag, så kan du snildt flytte rundt på dem, hvis du for eksempel skal rydde plads til at spise. Et skriveunderlag er altid rart at have, hvis man er et skrivende menneske.

Et underlag for sysler

Det er udviklende og givende at sidde ved et bord og sysle med nogle ting. Om det er en tegning eller et stykke tekst eller noget andet, det er ikke så vigtigt. Det er fordybelsen, der giver det hele mening. Man kommer i balance og man bliver klogere af at fordybe sig i noget. Frem med papiret og dit skriveunderlag. Fald ind i dig selv og skab noget fint.